Se det her: Zlatan træner med bold

Zlatan Ibrahimovic vil gerne blive i Manchester United, men der er ifølge agent også tilbud fra andre klubber

Zlatan Ibrahimovic har lagt en film ud på Instagram, som giver håb om, at han kan være tilbage på fodboldbanen hurtigere end først antaget.

Efter en knæoperation er der aldrig blevet meldt noget ud om længden på angriberens pause.

Flere medier har skrevet, at Ibrahimovic ville være ude i resten af året og først kunne spille fodbold i 2018. Nogle mente endda, at karrieren kunne være slut.

Bedømt ud fra videoen på Instagram går det fremad for Ibrahimovic, som står med bare fødder på en langhåret græsplæne og sparker en bold tilbage med teknisk sikre berøringer i højt tempo.

- Mit touch forsvinder aldrig. Løver restituerer ikke som mennesker, skriver 35-årige Ibrahimovic, der har smidt krykkerne.

Manchester United-angriberen pådrog sig en alvorlig knæskade i en Europa League-kamp mod Anderlecht i april og blev efterfølgende opereret i USA.

Ibrahimovic har kun kontrakt med United frem til udgangen af juni, og det er usikkert, om aftalen bliver forlænget.

Mino Raiola, der er agent for Ibrahimovic, fortalte onsdag til britiske Talk Sport, at svenskeren gerne vil blive i klubben.

- Han vil blive i England, og han vil fortsat være med i toppen. Når han selv vurderer, at han kan være til nytte for Manchester United, hvorfor skulle det så ikke blive Manchester?

- Han kan også være værdifuld for andre topklubber, men for at vise respekt snakker vi med Manchester United først, for at se hvad alle parter ønsker.

- Vi har fået mange tilbud, og vi er nødt til at vurdere dem, lyder det fra agenten.

Her er sportsstjernernes tatoveringer: Det betyder de vilde tusser

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers