Se hans nye kæmpe brøler: Liverpool-stjernes mareridt fortsætter

For blot to måneder siden var Loris Karius skyld i to alvorlige fejl i årets Champions League-finalen, og tirsdag var den så gal igen for den tyske målmand. Se droppet her

Arkivfoto: AP
Arkivfoto: AP

Det kan ikke være helt let at være Loris Karius, der er målmand i Liverpool, flittig bruger af de sociale medier og manden bag historiens måske værste keeper-præstation i en Champions League-finale.

Den 25-årige Liverpool-spiller tiltrak sig hele verdens opmærksomhed, da han i dysten mod Real Madrid lavede ikke bare én, men to graverende fejl, der begge endte med mål til modstanderne, der som bekendt blev vinderne af turneringen.

Og tirsdag aften var den så helt gal igen for den tyske målmand.

I Liverpools træningskamp mod Tranmere Rovers var Karius skyld i endnu et bemærkelsesværdigt drop.

Et frispark til Tranmere lige uden for feltet blev sparket direkte ind på kroppen af Karius, der forsøgte at gribe den, men i stedet lod læderet falde direkte ned til en Tranmere-spiller, der uden besvær kunne sende bolden i nettet.

Undskyldte CL-mareridt
Karius seneste svipser mellem stolperne kommer blot to måneder efter, at tyskeren stod bag en sand katastrofe for Liverpool i Champions League-finalen.

Først kastede han en bold direkte til Real Madrids Karim Benzema, som sikkert kunne dirigere bolden i mål, og lidt senere lod han en hård, men simpel afslutning fra Gareth Bale ryge mellem hænderne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Ingen var formentlig lige så rystet over kampen som hovedpersonen selv, der efterfølgende var ude og undskylde til både fans og holdkammerater.

- Mine fejl har kostet holdet sejren. Jeg undskylder. Jeg undskylder til alle, lød det fra en tydeligt mærket Karius efter finalen i Ukaine.

Klopp bakker op
I begyndelsen af juni kom det dog frem, at der kan ligge en logisk forklaring til grund for Karius' katastrofale præstation.

Flere medier rapporterede, at han formentlig havde pådraget sig en hjernerystelse i et sammenstød med Real Madrids Sergio Ramos kort forinden det hans første store fejl i kampen, og dette kan angiveligt have påvirket hans præstation.

Til trods for at Karius endnu engang trækker overskrifter for en utilstrækkelig målmandspræstation, så bliver han som altid bakket op af Liverpools cheftræner, Jürgen Klopp.

- Ingen kan lide det mål, men hvis vi taler om det, så var det andet mål James Milners skyld. To fremragende spillere lavede fejl, men vi taler kun om den ene. Vi kan ikke lave en historie efter hver fejl. Lad os komme videre og få det bedste ud af situationen, lød det fra Klopp efter kampen.

Se også: Målmand fik hjernerystelse i skræk-finale: Sådan opdagede de det

Screenshot TV3 Sport Premier League - 5. jul. 2018 - kl. 08:18 Spyttede mod 14-årig pige: Nu er han tilbage på tv

Se også: Imponerede vildt ved VM: Nu jagter storklubber Schmeichel

37 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere