Se målfesten: City kørt ud på r.. og albuer

Everton besejrede søndag eftermiddag titelaspiranten Manchester City med 4-0 i den engelske Premier League

Everton rev Manchester City rundt på Goodison Park. Foto: AP
Everton rev Manchester City rundt på Goodison Park. Foto: AP

Guldglansen er efter skiftet til Premier League gået af den ellers så mesterlige Josep Guardiola.

Det må den 45 årige spanier erkende efter at hans gamle holdkammerat fra Barcelona-tiden, Ronald Koeman i spidsen for Everton ydmygede Manchester City på Goodison Park i Liverpool med en 4-0 sejr.

De 'dyre drenge' fra Manchester City er efter choknederlaget 10 point efter førende Chelsea, og det kan Josep Guardiolas spillere ikke indhente, da de to andre London-klubber, Tottenham og Arsenal også er godt kørende, så det er svært at tro på et amlet London-black out .

Derfor må Josep Guardiola se i øjnene, at han efter tre mesterskaber i Barcelona og fire i Bayern München ikke vil kunne gentage succesen i det første forsøg i England.

Selv om de to holds managers spillede sammen på en vis Johan Cruyff's dreamteam i Barcelona med bl. a. Michael Laudrup og Hristo Stoichkov, var der ingen nåde hos Ronald Koeman og Everton, som vendte kampen, da den belgiske landsholdsangriber Romeru Lukaka bragte hjemmeholdet foran 1-0 efter godt en halv time med et behersket skud.

De fleste pausen havde forventet en Manchester City-offensiv efter pausen, men Everton valgte at slå igen, da den normale indhopper, Kevin Miralles, ligeledes Belgien, i det andet minut af 2. halvleg trådte et skridt bagud og undgik off-side for i stedet at bringe hjemmeholdet foran 2-0.

Festen blev afsluttet af to Everton-teenagere.

Først scorede den 18-årige Tom Davies efter selv at have lavet forarbejdet med et frækt vip,  og knap var den nyindkøbte, Ademola Lookman, 19 år, kommet ind i overtiden for lige at mærke stemningen.

Så stod han pludseligt fri efter en kontra, og så kunne den tidligere Charlton-spiller sparke bolden ind bag en sagesløs Claudio Bravo i Manchester City-målet til 4-0.

Se også: Chelsea uden Costa rejser sig mod Schmeichel og co.

Se også: Drømme-sakse: Kæmpe angriber scorer målet du SKAL se

Se også: Ny kanon-kamp: Eriksen og Kane tryller i storsejr

Se også: To Swansea-selvmål baner vejen for sikker Arsenal-sejr

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere