Se væk, Liverpool-fans: Han scorer ALTID i Manchester

Sergio ’Kun’ Agüero har scoret i samtlige Premier League-opgør, han har spillet mod Liverpool hjemme på Etihad Stadium i Manchester. De forsvarende mestre har brug for mål fra argentineren mod The Reds, hvis de skal gøre sig håb om at indhente dem

Sergio Agüero scorer altid, når Manchester City møder Liverpool på hjemmebane i Premier League. Til gengæld har han aldrig scoret på Anfield, hvor det billede er fra. Første opgør i denne sæson mellem Liverpool og  City sluttede uden scoringer. Foto: Rui Vieira/AP
Sergio Agüero scorer altid, når Manchester City møder Liverpool på hjemmebane i Premier League. Til gengæld har han aldrig scoret på Anfield, hvor det billede er fra. Første opgør i denne sæson mellem Liverpool og City sluttede uden scoringer. Foto: Rui Vieira/AP

Det er årets første kamp på Etihad Stadium og sandsynligvis den vigtigste, der spilles i Manchester i 2019.

Liverpool kan tage et gigantisk skridt mod klubbens første mesterskab i 29 år på Manchester Citys hjemmebane, hvor de forsvarende mestre er tvunget til sejr, hvis de vil gøre sig håb om at indhente The Reds.

Julen var hård ved Pep Guardiolas mandskab, der tabte til både Crystal Palace og Leicester og er syv point efter Liverpool.

- December gik ikke, som vi havde håbet, og nu har vi mere at indhente, så ja, det gør kampen endnu mere vigtig, siger Manchester Citys angrebs-es Sergio ’Kun’ Agüero.

Den farlige argentiner scorede i 3-1-sejren i Southampton kort før nytår og må være den Manchester City-spiller, som Liverpool-folket frygter allermest.

For når de er på besøg i Manchester, scorer 30-årige Sergio Agüero altid.

Manchester City-angriberen har scoret i samtlige seks Premier League-hjemmekampe mod Liverpool, han har deltaget i.

- Jeg er ikke typen, der holder styr på den slags. Men hvis det er sådan, at det er gået mod Liverpool indtil videre, så håber jeg, at jeg kan fortsætte stimen på Etihad, siger den argentinske angriber til Manchester Citys hjemmeside.

Seks på stribe

Agüeros hjemmebane-statistik mod Liverpool i Premier League

3. januar 2012: 1 mål i 3-0-sejr

3. februar 2013: 1 mål i 2-2-kamp

25. august 2014: 1 mål i 3-1-sejr

21. november 2015: 1 mål i 1-4-nederlag

19. marts 2017: 1 mål i 1-1-kamp

9. september 2017: 1 mål i 5-0-sejr

Han lavede et mål, da de to klubber i sidste sæson mødtes i Manchester i Premier League. 

Det opgør vandt City 5-0, og den øretæve er stadig i frisk erindring hos Liverpool-manager Jürgen Klopp, der på onsdagens pressekonference ikke tøvede med at kalde Manchester City for det bedste hold i verden.

- Ude mod City er en af de sværeste kampe at skulle spille i moderne fodbold. Det har vi følt mange gange.

- Det er en svær, men også interessant kamp, lød det fra Klopp, der havde travlt med at minde pressekorpset i Liverpool om, at kampen bliver spillet 3. januar, og der altså skal spilles rigtig meget Premier League-fodbold efter den også.

Men lige nu zoomer hele England ind på Etihad Stadium for at se, om det bliver Liverpool eller Sergio ’Kun’ Agüero, der kommer i den syvende fodboldhimmel sent torsdag aften.

Kampen kan naturligvis følges direkte her på ekstrabladet.dk fra kl. 21

Se også: Dansk PL-stjerne lagde sig fladt ned: Nu får han kæmpe straf

Se også: Tottenham på pinebænken: Eriksen tygger på guldrandet tilbud

Da Per Pedersen i 1997 skiftede til Blackburn fra OB, blev han Superligaens dyreste salg. Foto: Stuart Franklin/Ritzau Scanpix Sport og Spil Fem dage ændrede alt: Han spiste frikadeller hos mor - så ringede agenten

Taapsee Pannu er bevidst om, at hun risikerer nogle ting ved at stå frem i offentligheden som kæreste til Mathias Boe. Foto: AP Sport og Spil Bryder fem års tavshed: Sådan scorede han Bollywood-skønhed

33 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere