Seks-årig fodboldfan rørte tusinder af hjerter: Nu er han død af kræft

Den lille Bradley Lowery er død efter et længere sygdomsforløb

Bradley Lowery er død.

Den seksårige Sunderland-fan fik allerede som etårig konstateret en sjælden form for kræft, kaldet neuroblastoma, og trods den bedste behandling penge kunne købe, så stod hans unge liv ikke til at redde.

De seneste år var han blevet et kendt ansigt blandt fodboldfans verden over, og hans historie gjorde selv de hårdeste hjerter bløde.

Han rørte tusinder af mennesker, nu er han gået bort.
Han rørte tusinder af mennesker, nu er han gået bort.

Bradley nåede at blive gjort til maskot for Sunderland og knyttede et nært venskab til den nu tidligere Sunderland-angriber Jermain Defoe.

Angriberen brød grædende sammen forleden, da han under et pressemøde blev spurgt ind til drengens tilstand.

Kort forinden havde familien lavet en Facebook-opdatering, hvor der stod;

- Bradley har haft en afgørende dag. Han reagerer ikke længere på noget, men vi ved, at han hører alt, hvad vi siger. Han kæmper så hårdt, og det er hjerteskærende for os at se på.

- Når tiden kommer, vil der komme en opdatering på hans Facebookside.

- Tak for alle jeres søde ord og støtte.

Den 6-årige kæmpede til det sidste, men lige meget hjalp det Foto: Bradleys Facebook-støtteside
Den 6-årige kæmpede til det sidste, men lige meget hjalp det Foto: Bradleys Facebook-støtteside

Private mennesker, der ønskede at hjælpe den lille fyr, samlede næsten 6.000.000 kroner ind, så han kunne få en særlig behandling i New York, men lægerne opdagede hurtigt, at kræften var i et alt for fremskredet stadie til, at de kunne gøre noget.

Bradley var terminalsyg, og i december måned fik forældrene at vide, at han kun havde måneder tilbage at leve i.

Familien forsøgte andre typer behandlinger, men kræften blev ved med at sprede sig.

Og nu er det altså slut. På Facebook skriver familien;

- Min modige dreng tog med englene i dag 07/07/17 klokken 13:35. Han lå i sin mor og fars arme omgivet af sin familie.

- Han var vores lille superhelt, og han kæmpede en brav kamp, men han skulle bruges andet steds.

- Der er ingen ord, der kan beskrive, hvor ulykkelige vi er.

- Tak til alle for jeres støtte og søde ord.

- Sov godt lille skat og flyv højt med englene.

I kampen mellem England og Litauen fik Bradley lov til at lede holdet ind - hånd i hånd med hans bedste ven Jermain Defoe Foto: Kirsty Wigglesworth/AP
I kampen mellem England og Litauen fik Bradley lov til at lede holdet ind - hånd i hånd med hans bedste ven Jermain Defoe Foto: Kirsty Wigglesworth/AP

Bradley Lowery nåede at blive venner med sit største idol. Han nåede at blive maskot for sit yndlings hold. Han nåede at være maskot for landholdet – oven i købet i en kamp, hvor Defoe scorede, og han nåede at vinde månedens mål i Premier League, da han scorede på straffespark i optakten mellem Sunderland og Chelsea.

Her kan du læse mere om den lille dreng, der gik bort alt for tidligt:

Premier League Sover i sin helts arme: Rørende billeder af drengen, der snart skal dø

Chelsea-angriberen Diego Costa hjalp den kræftramte Bradley Lowery med at scorer på straffespark mod Chelseas andenmålmand Asmir Bergovic. Foto: All Over Press Premier League Alle er berørte af kræftsyge Bradleys skæbne: Har modtaget 11.000 julekort

Premier League Har få måneder tilbage at leve i: Her får fem-årig sit livs oplevelse

Premier League Gåsehuds-TV: Helt stadion hylder kræftsyg dreng - modstander donerer to millioner