Selvmål hjælper Tottenham

Michael Keane sørgede med et selvmål for, at Tottenham vandt 1-0 over Everton i Premier League

Tottenham-spillere jubler, efter at Michael Keane (nummer fem) havde vinklet bolden i eget net. Foto: Catherine Ivill/Reuters
Tottenham-spillere jubler, efter at Michael Keane (nummer fem) havde vinklet bolden i eget net. Foto: Catherine Ivill/Reuters

Tottenham kom tilbage på sejrskurs i Premier League, da det mandag endte 1-0 hjemme mod Everton.

José Mourinho og co. må dog takke gæsterne for de tre point. Det var således Evertons Michael Keane, der med et selvmål stod for kampens ene scoring.

Med sejren har Tottenham nu 48 point på ottendepladsen i det tætte felt under tabellens top.

Everton har 44 point på 11.-pladsen.

Efter et lidt rodet angreb kom Tottenham foran efter lidt over 20 minutter.

Først røg en Harry Kane-afslutning ind i ryggen på en Everton-spiller, hvorefter bolden endte hos Giovani Lo Celso.

Argentineren sendte et skud afsted, der ramte Michael Keane i maven, hvilket sendte bolden i modsatte retning, af hvor målmand Jordan Pickford var på vej hen, og i mål.

Selv om Tottenham førte ved pausen, var der ikke ubetinget god stemning på holdet. Hugo Lloris og Son Heung-min røg således i totterne på hinanden på vej i omklædningsrummet og måtte holdes adskilt af holdkammerater.

Formentlig fordi sydkoreaneren kort før pausen havde mistet bolden i et angreb og ikke løbet tilbage på Evertons efterfølgende omstilling, hvilket altså ikke behagede den franske målmand.

Pausen gjorde dog underværker, og de to krammede hinanden på vej ud til anden halvleg.

Den blev en lidt rodet og taktisk affære. Målene udeblev, og så tog Tottenham sin anden sejr efter coronapausen.

Det blev et rødt kort til Onyeka. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Sport og Spil FCM skal appellere udvisning

Se også: Booker sidste Bundesliga-billet

Se også: Spillerne kastede op: Anmelder klubben

Se også: Hyret efter katastrofal fiasko

0 kommentarer
Vis kommentarer