Sen sejr - fem sejre fra guldet

Jürgen Klopps Liverpool-mandskab tog et nyt skridt mod det engelske mesterskab, da Norwich blev slået med 1-0

Klopp styrer mod mesterskabet, der har fuld fokus og derfor er FA Cuppen blandt andet blev nedprioriteret. Hør eksperternes syn på det her. Video: Discovery

Se også: Aflyst: Giftig røg stopper derby

Liverpools suveræne førerhold hentede lørdag den 17. sejr i træk i den engelske Premier League.

På udebane blev bundholdet Norwich besejret med 1-0 efter en scoring fra Sadio Mané med et kvarter tilbage af kampen.

Mané var blevet indskiftet efter en times spil, efter at angriberen fra Senegal har været ude med en skade de seneste tre uger.

En lang bold fra anfører Jordan Henderson blev sendt op i hjemmeholdets straffesparksfelt, hvor Mané fik pillet bolden ned og banket den i mål ved nærmeste stolpe.

Fotos: John Sibley/Chris Radburn/Ritzau Scanpix

 

Liverpool satte for alvor tryk på i den sidste halve time, efter at Norwich indtil da havde holdt storfavoritterne på et minimum af chancer.

Topholdet burde dog allerede have taget føringen efter en lille times spil, hvor kun to stærke aktioner fra Tim Krul i Norwich-målet hindrede Liverpool i at tage føringen.

Først fik Mohamed Salah sendt et skud afsted, som Krul fik blokeret. Bolden sprang ud til holdkammeraten Naby Keita, der igen kunne se den hollandske keeper komme i vejen.

Mens stillingen fortsat var 0-0, var Norwich endda tæt på at tage føringen med 17 minutter tilbage.

Bundholdets norske midtbanespiller Alexander Tettey var pludselig fri og fik trykket et fladt skud på ydersiden af stolpen.

I slutfasen havde den tidligere Brøndby-angriber Teemu Pukki også et fint skudforsøg, der med lidt held kunne have sikret hjemmeholdet det ene point.

Med sejren har ubesejrede Liverpool 76 point på Premier Leagues førsteplads efter 26 spillerunder. Manchester City, der har spillet en kamp færre, har 51 point på andenpladsen, så Liverpool mangler nu blot 15 point - fem sejre for at være mestre. Norwich er sidst med 18 point.

PSGs stjerner spillede 4-4 mod bundholdet. PASCAL ROSSIGNOL/Ritzau Scanpix Fransk fodbold - 15. feb. 2020 - kl. 20:11 Sidste sekund: Smider sejren i absurd comeback

Se også: Pernille Blume afslører ny kæreste

Trent Alexander-Arnold har været flyvende for Liverpool, siden han for alvor fik pladsen og etablerede sig i højre forsvarsside. Lige nu er han blandt kandidaterne som verdens bedste højre back. Foto: Dylan Martinez / Ritzau Scanpix Sport og Spil Liverpool-darlings mormor havde forhold til Sir Alex

19 kommentarer
Vis kommentarer