Annonce:
Annonce:

Sent drama og rødt kort i London-derby

David Luiz fik direkte rødt kort i slutminutterne, da Chelsea og Arsenal spillede uafgjort på Stamford Bridge

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

Hverken Chelsea eller Arsenal tog et ordentligt skridt nærmere de to Manchester-klubber i toppen af den engelske Premier League, da de mødtes søndag eftermiddag.

Arsenal havde ellers bolden i kassen et kvarter før tid, men Shkodran Mustafis hovedstødsmål blev korrekt annulleret for offside.

Begge hold havde chancer til et par scoringer, men gode målmænd og hamrende ineffektive angribere forhindrede rundens største opgør i at blive det London-brag, som man på forhånd havde håbet. Også selvom publikum fik drama for pengene i slutminutterne.

Özil skadet - Sanchez bænket
Arsenal var uden en skadet Mesut Özil, mens Alexis Sanchez var henvist til bænken. I stedet skulle nyindkøbte Alexandre Lacazette stå for scoringerne, og han burde da også have bragt gæsterne i front efter 41 minutters spil.

Annonce:

Aaron Ramsey løb slalom gennem Chelsea-forsvaret og sendte bolden på stolpen, og så burde det være en formsag for den franske angriber at sparke returen i mål, men på imponerende vis formåede Lacazette at sparke bolden langt over fra det lille felt.

Alexandre Lacazette stod for eftermiddagens afbrænder på Stamford Bridge. Foto: AP
Alexandre Lacazette stod for eftermiddagens afbrænder på Stamford Bridge. Foto: AP
 

Tyve minutter tidligere havde Chelseas Pedro allerede brændt en friløber på Petr Cech, og med så store afbrændere var der intet at sige til, at første halvleg sluttede målløs.

Pedro kunne ikke passere Petr Cech, da han var alene med den tjekkiske keeper. Foto: AP
Pedro kunne ikke passere Petr Cech, da han var alene med den tjekkiske keeper. Foto: AP

I anden halvleg forsøgte først Arsene Wenger at bryde stillingskrigen ved at smide Alexis Sanchez på banen, og kort efter hævede Antonio Conte indsatsen og kastede sit es i form af Eden Hazard i ilden.

Ingen af de to offensive stjerner kunne dog ikke gøre noget ved inaktiviteten på måltavlen, og så sluttede det hele, som det startede: 0-0.

Kampen fik dog en god portion drama tre minutter før tid, David Luiz blev præsenteret for et direkte rødt kort efter en voldsom tackling på Sead Kolasinac. Danske Andreas Christensen blev i den forbindelse sendt på banen for at holde skansen i slutminutterne.

David Luiz fik direkte rødt kort for en grim tackling - i første halvleg fik han tilmed gult for farligt spil. Foto: AP
David Luiz fik direkte rødt kort for en grim tackling - i første halvleg fik han tilmed gult for farligt spil. Foto: AP
 

Annonce:

Pointdelingen efterlader Chelsea på tredjepladsen tre point efter Manchester City, mens Arsenal er helt nede som nummer 12 med blot syv point for fem kampe.

Manchester United møder senere på eftermiddagen Everton og har dermed mulighed for at komme op på siden af Manchester City.

Herrerne tilbyder halv million - men DBU afviser nye forhandlinger

Tottenham dummer sig igen på Wembley med nullert

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: