Ser du med Åge? Hylder Pierre-Emile Højbjerg i Southampton

Pierre-Emile Højbjerg er blevet kåret til den spiller, der har udviklet sig mest for Southampton i denne sæson

Pierre-Emile Højbjerg har haft stor succes i Southampton i denne sæson. Foto: All Over Press
Pierre-Emile Højbjerg har haft stor succes i Southampton i denne sæson. Foto: All Over Press

På landsholdet har Pierre-Emile Højbjerg længe set til fra sidelinjen, når Åge Hareide har udtaget sine udvalgte, og den danske midtbanedynamo ikke har været blandt disse navne.

Manglende spilletid kostede i sin tid Højbjerg pladsen i rødt og hvidt, men siden - hvor spilletiden er blevet mere og konstant - har Hareide ikke set Højbjergs vej.

Midtbanespilleren var dog en del af den 35-mand store bruttotrup, som landstræneren udtog i går, og således lever håbet om VM til sommer fortsat for den tidligere Bayern München-spiller.

Se hele truppen her:
Danmarks VM-hold mod Irland, da kvalifikationen kom på plads. Foto: Jens Dresling VM 2018 - 14. maj. 2018 - kl. 13:15 Hareide udtager foreløbig VM-trup: Her er de 35 navne

Sæsonen i Southampton har også været med pil opad for den tidligere publikumsdarling, og nu har Højbjerg fået konkret bevis på, at hans overståede sæson på klubplan har en succes.

Efter en sæsonstart, hvor det ikke blev til meget spilletid, kom Pierre-Emile Højbjerg tilbage på holdet i Southampton i slutningen af november. Siden har han været fast mand på holdkortet og har udviklet sig til en profil på holdet, der i sidste ende reddede sig i Premier League.

Og den udvikling, han har gennemgået, bliver han nu hyldet for.

Hakan Şükür i bageriet. Foto: Jason Henry/The New York Times Sport og Spil Fodboldlegende og nationalhelt måtte flygte fra landet: Nu sælger han kaffe i USA

Mandag aften var der således prisoverrækkelse i Southampton, hvor priser som årets spiller blev uddelt, og her var den danske midtbanemand blandt de hædrede.

For mens målmanden Alex McCarthy kunne tage prisen som årets spiller, og Manolo Gabbiadini snuppede prisen for årets mål for sit vigtige sejrsmål mod Swansea, fik Højbjerg en ny pris på vegne af ejeren, Katharina Liebherr:

Den uddeles til en spiller, der har udviklet sig meget i løbet af sæsonen og haft en stor indflydelse på holdets sæson. Det skriver klubben på deres hjemmeside.

Højbjerg nåede at spille 28 kampe for Southampton i denne sæson, og mandag blev han også udtalt til Åge Hareides bruttotrup til den kommende VM-slutrunde.

Se også: Efter europæisk fiasko: Her er stenrig storklubs nye træner

Christian Nørgaard er valgt fra VM-truppen, fordi han ikke har den store, internationale erfaring. Foto: Jens Dresling. Landsholdsfodbold - 14. maj. 2018 - kl. 16:23 Derfor tager Hareide ikke Brøndby-stjerne med til VM

 

Her er Hareides VM-køreplan

23.-25. maj: Landstræneren samler en trup på 22 spillere, der i tre dage skal træne sammen i Helsingør. Blandt dem, der møder frem i lejren er Christian Eriksen, Kasper Schmeichel, Simon Kjær, Thomas Delaney, Pierre Emile Højbjerg, Kenneth Zohore.

28. maj: Truppen skæres ned fra 35 til 24 spillere. Flere spillere, der blev forhåndsudtaget risikerer slet ikke at have trænet med. Det gælder eksempelvis Robert Skov, Daniel Wass og Mathias Jensen, der er blandt de 13 spillere som ikke er med i træningslejren de første tre dage.

2. juni: Testlandskamp mod Sverige i Stockholm.

4. juni: Efter landskampen mod Sverige 2. juni skal landstræneren to dage senere offentliggøre den endelige VM-trup på 23 navne.

9. juni: Testlandskamp mod Mexico i Brøndby.

Frem til 15. juni: Danmark kan foretage én udskiftning i truppen, hvis der blandt de 23 udtagne er sket en alvorlig skade i træningslejren før VM – altså fra den endelige udtagelse til dags dato.

De 35 navne – de fremhævede navne er dem, der er med i træningslejren de 23.-25. maj:

Frederik Rønnow, Jesper Hansen, Jonas Lössl, Kasper Schmeichel, Andreas Bjelland, Andreas Christensen, Henrik Dalsgaard, Jannik Vestergaard, Jens Stryger Larsen, Jonas Knudsen, Mathias Zanka Jørgensen, Nicolai Boilesen, Peter Ankersen, Riza Durmisi, Simon Kjær, Christian Eriksen, Daniel Wass, Lasse Schöne, Lukas Lerager, Mathias Jensen, Michael Krohn-Dehli, Mike Jensen, Pierre Emile Højbjerg, Thomas Delaney, William Kvist, Andreas Cornelius, Kasper Dolberg, Kenneth Zohore, Martin Braithwaite, Nicklas Bendtner, Nicolai Jørgensen, Pione Sisto, Robert Skov, Viktor Fischer, Yussuf Poulsen

 

22 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen