Sikker Palace-sejr mod tamt West Brom-hold

Lørdagens tidligere Premier League-opgør endte med en sejr til Crystal Palace mod et West Bromwich-mandskab, der ikke bragte meget med til London

Crystal Palace hentede alle tre point. (Foto: AP)
Crystal Palace hentede alle tre point. (Foto: AP)

I skrivende stund ligger Crystal Palace nummer tre i Premier League, efter holdet vandt 2-0 over West Bromwich Albion på hjemmebane. Sejren blev sikret af Yannick Bolasies hovedstødsmål og Yohan Cabayes straffesparksscoring.

Det meste af første halvleg forløb uden de store chancer, og uden at nogen af holdene dominerede kampens forløb. Mod slutningen af halvlegen fik Palace imidlertid overtaget, men kunne ikke få skabt nogen åbne scoringsmuligheder.

Se også: TV3 sikrer sig tre år mere med Premier League

Tendensen med Palace-dominans fortsatte efter pausen, og især Wilfried Zaha og Bolasie på kanterne skabte problemer for West Bromwich' forsvar. Derudover spillede Yohan Cabaye en stærk kamp på midtbanen, og han var også manden, der satte målet op.

Her slår Zaha en modstander:

Et hjørnespark blev delvist clearet, men endte ude ved Cabaye i venstre side. Her tog han et godt træk uden om en modstander og slog en indlæg mod bagerste stolpe, hvor Bolasie kom springende og headede føringensmålet ind. Det var hans første mål hjemme på Selhurst Park siden 1. januar 2013.

Se også: Chelsea-læge: Forbund ignorerer beviser i Mourinho-sag

Det tamme West Brom-hold havde mere end almindeligt svært ved at komme med et modsvar på målet, og i stedet var det hjemmeholdet, der udbyggede føringen to minutter før tid. Zaha kørte endnu en gang rundt med Chris Brunt i West Broms venstre forsvarsside, og Brunt endte med at fælde sin direkte modstander. På det efterfølgende straffespark scorede Cabaye stensikkert i toppen af målet.

Derefter blev der ikke scoret yderligere, og mens det altså betyder en foreløbig tredjeplads for Palace, må WBA tage til takke med fortsat at ligge nummer 15.

 Se også: Premier League koster norsk TV2 milliard-beløb

Se også: Premier League koster norsk TV2 milliard-beløb

0 kommentarer
Vis kommentarer