Skæbnedag for danskere: Kan tangere trist rekord

Danskerklubben Huddersfields liv i Premier League kan lørdag få dødsstødet med hele seks runder tilbage

Gravesen om Huddersfields rekord-dårlige sæson: De ligner et hold der har smidt håndklædet i ringen. Video: Discovery Networks Danmark

Mathias Zanka Jørgensen, Philip Billing og Jonas Lössl kan lørdag være med til at skrive et lille stykke engelsk fodboldhistorie. Dog ikke til den positive side.

For taber danskerklubben Huddersfield udekampen mod Crystal Palace, mens et par andre resultater falder forkert ud for danskerne, så er nedrykningen fra Premier League en realitet med seks spillerunder igen.

Det vil i så fald være en tangering af rekorden, som Derby County satte tilbage i sæsonen 2007/2008.

Ingen andre hold i Premier Leagues historie er rykket ned allerede efter 32 spillerunder.

Ipswich rykkede i 1994/1995 også ned seks runder før tid, men den gang var der 42 spillerunder i sæsonen.

Artiklen fortsætter under billedet..

Det har været en hård sæson for Huddersfield-spillerne. Foto: Ritzau Scanpix
Det har været en hård sæson for Huddersfield-spillerne. Foto: Ritzau Scanpix
 

Og hvilke kampe kan så give Huddersfield dødsstødet?

Det er resultaterne af to andre kampe, som kan besegle Huddersfields skæbne.

En Burnley-sejr hjemme over Wolverhampton og en udesejr til danskerklubben Southampton mod Brighton vil sende Huddersfield ned i næstbedste række, såfremt holdet ikke selv får point mod Crystal Palace.

Huddersfield rykkede op i 2016/2017-sæsonen og sluttede sidste år som nummer 16.

I indeværende sæson har holdet blot vundet tre kampe og spillet fem uafgjort, men det er alligevel nok til at give en ringe trøst.

Skulle det ende med nedrykning lørdag, vil det stadig ikke ske med så stort et brag som Derby.

I 2007/2008 var Derby uden sejr efter 32 runder, og holdet endte sæsonen med blot én sejr og sølle 11 point. Huddersfield er i skrivende stund på 14 point.

Sidste sæson bød på masser af opture for Jonas Lössl og Mathias Zanka Jørgensen. Foto: Ritzau Scanpix
Sidste sæson bød på masser af opture for Jonas Lössl og Mathias Zanka Jørgensen. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: Utro før forlovelse: Ville have trekant med playboy-model

Emiliano Salas lige blev fundet 6. februar. Flere uger efter flystyrtet. Foto: Ritzau Scanpix Premier League - 30. mar. 2019 - kl. 10:27 Nye oplysninger om Salas død: Pilot måtte ikke flyve

Nu træder nye ændringer i kraft, men vi slipper nok ikke for diskussioner som i Champions League-finalen, hvor Sissoko fik dømt et straffespark mod ham. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Markant lovændring: Her er alle de nye fodboldregler

4 kommentarer
Vis kommentarer