Den franske midterforsvarer Kurt Zouma har i den seneste tid været i et negativt fokus, da han spillede en central rolle i en video, der blev lagt op på de sociale medier. Her kunne man se, hvordan han sparkede en kat i hjemmet.
Derfor har West Ham-spilleren været meget upopulær, men alligevel var han udtaget til søndagens kamp mod Leicester. Det viste sig dog efter opvarmningen, at han ikke alligevel ville kunne være med.
Via West Hams twitter-profil oplyst, at han blev trukket ud af startopstillingen, da han følte sig dårligt tilpas.
Læs også: Overrasket af Brøndby: Lå i sofaen da agenten ringede
Det kommer desuden også efter, at den tidligere skotske landsholdsspiller og Liverpool-legende Graeme Souness har været ude med en ret klar holdning om, hvordan han ville have det med at spille med Zouma.
- Jeg har ingen sympati for ham. Det faktum at de puttede det på de sociale medie betyder, at de må have tænkt, at der ikke var noget galt med det, siger han og fortsætter:
- For mit vedkommende, så ville jeg ikke have brugt med ham igen dette år - og hvis jeg stadig havde været spiller, så ville jeg ikke være på hold med ham, lyder det fra Graeme Souness.
Zouma har da også kunne mærke konsekvenserne af sin behandling af katten. Blandt andet har han mistet et meget stort firma som sponsor.