Skandaløse scener: - Det er bare starten

Fans invaderede Old Trafford, og kampen mod Liverpool blev udsat. Roy Keane siger, at frustrationen er bygget op gennem flere år, og at det bare er starten

Søndag aften skulle der have været storkamp i Premier League mellem Manchester United og Liverpool på Old Trafford.

Få timer inden kampen blev stadionet og banen dog invaderet af fans.

De viste tydeligt deres utilfredshed med klubbens ejer, Glazer-familien, der havde planer om, at United skulle være en del af piratligaen Super League.

Der var sure fans på banen. Kampen er derfor blev udskudt til en endnu ukendt dato. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Der var sure fans på banen. Kampen er derfor blev udskudt til en endnu ukendt dato. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Men ifølge Manchester United-legende og Sky Sports-ekspert, Roy Keane, rækker vreden ud over Super League.

- De gør det, fordi de elsker klubben, og det er ikke, hvad der er sket de sidste par uger med Super League. Jeg tror, ​​det har været undervejs i en række år nu, frustrationen, og de har tænkt, at 'nok er nok', siger Roy Keane til Sky Sports.

Det stopper ikke ved protesterne søndag, mener Roy Keane. Arkivfoto: Nick Potts/Ritzau Scanpix
Det stopper ikke ved protesterne søndag, mener Roy Keane. Arkivfoto: Nick Potts/Ritzau Scanpix

Han mener, at Uniteds fans kommer til at vise flere af deres frustrationer.

- Forhåbentlig vil ejerne af Manchester United sige, at 'disse fans er dødalvorlige'. Der vil ske mere. Det er bare starten på det for United-fans. Det garanterer jeg.

- Hvad sker der ved næste hjemmekamp, ​​er det det samme? Det er bare starten for United-fans, og deres plan er, at United-ejerne skal give efter og sælge klubben.

Kampen mellem Manchester United og Liverpool blev først udsat med henblik på at blive spillet senere søndag, men blev efterfølgende udsat til en endnu ukendt dato.

Hvis United taber opgøret, er Manchester City engelsk mester. Liverpool jagter top fire og en Champions League-plads.

Læs mere om baneinvasionen på Old Trafford her.

Sportschef Allan Olsen forklarer den grundlæggende konflikt i Super League, hvordan klubberne kunne jokke så eklatant i spinaten, og hvordan de kunne vende på en tallerken.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers