Skred i sommer: Nu beskylder han United-ledelsen

I Manchester United var fodbolden ikke den vigtigste ting, mener Ander Herrera

Efter fem år i Manchester United takkede Ander Herrera i sommer af i den engelske storklub og skiftede til Paris Saint-Germain.

Spanieren beskyldte dengang United for at være for langsomme om at indlede forhandlingerne om en ny kontrakt.

I et interview med So Foot slår Herrera nu fast, at han var glad for at være på Old Trafford. Til tider følte han til gengæld ikke, at det vigtigste i klubben var spillet på banen.  

- Jeg var glad i denne utrolige klub. Jeg er meget taknemmelig for fansene. Jeg var enormt glad, men der var tidspunkter, hvor jeg følte, at fodbold ikke var den vigtigste ting i klubben.

Herrera er nu i PSG, hvor han blandt andet spiller sammen med Kylian Mbappe. Foto: MARTIN BUREAU/Ritzau Scanpix
Herrera er nu i PSG, hvor han blandt andet spiller sammen med Kylian Mbappe. Foto: MARTIN BUREAU/Ritzau Scanpix
 

Ander Herrera ønskede til gengæld ikke at uddybe, hvad 'den vigtigste ting' i stedet blev anset for at være.

- Jeg ønsker ikke at sammenligne. Det eneste, jeg ved, er, at jeg her (i PSG, red.) føler, at jeg lever for fodbolden. Og jeg kan lide det.

- Jeg kan ikke sige, hvordan det tidligere har været, fordi jeg ikke var i klubben, men jeg ser en klub, som udelukkende tænker på fodbold.

Ander Herrera har spillet ti kampe for de franske mestre i denne sæson.  

Se også: Kevin Magnussen imponerer mesteren

Se også: Tottenham-stjerne forklarer mystisk fravær

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere