Skuffet over spiller: EM-stjerne solgt i nat

Den udskældte franskmand får lov at forlade West Ham United, men får hård kritik med på vejen

Dimitri Payet blev solgt i nat for 220 millioner kroner, men klubben er skuffet over ham. Foto: AP
Dimitri Payet blev solgt i nat for 220 millioner kroner, men klubben er skuffet over ham. Foto: AP

Den franske landsholdsstjerne Dimitri Payet forlader engelske West Ham United og skifter til Olympique de Marseille.

Det skriver West Ham United på klubbens hjemmeside. Her fremgår det samtidig, at Marseille betaler 25 millioner pund, svarende til 220 millioner kroner, for midtbanespilleren.

- West Ham United vil gerne udtrykke klubbens store skuffelse over, at Dimitri Payet ikke udviste samme engagement og respekt over for klubben, som West Ham og klubbens fans har vist ham, udtaler klubbens formand, David Sullivan.

- Særligt når man tænker på, at klubben sidste år gav ham en lukrativ kontrakt på fem et halvt år, tilføjer han.

Dimitri Payet levede en omtumlet karriere i West Ham Uniteds trøje. I sidste sæson var han en af klubbens helt store profiler og scorede mange spektakulære mål.

Under sommerens EM-slutrunde i Frankrig var han samtidig blandt Frankrigs allerbedste spillere. Mange havde derfor spået en stor sæson for franskmanden.

I denne sæson har han dog haft svært ved at finde formen, og han har krævet at blive solgt. Det fik West Hams kroatiske manager, Slaven Bilic, til offentligt at udtale, at han var rystet over spillerens ageren.

Klubben lægger heller ikke skjul på, at det ikke er med dens gode vilje, at profilen får løbepas.

- Jeg vil gerne gøre det klart, at vi ikke har økonomiske grunde til at sælge vores bedste spillere, og beslutningen om at lade Payet skifte klub er truffet efter managerens ønske og i holdets interesse, siger David Sullivan.

- For at være helt ærlig så ville bestyrelsen og jeg have ønsket, at han var blevet i klubben, for at vi kunne statuere et eksempel, der siger, at ingen er over klubben, tilføjer han.

Vil du tæske dine venner i 'FIFA'? Så giver Danmarks tredjebedste 'FIFA'-spiller dig her en guide. Foto: Sports-Gaming.dk Sport og Spil Stjernens ultimative guide: Sådan banker du vennerne i 'FIFA 17'

Payet var en af Frankrigs bedste i EM-slutrunden i sommer. Foto: AP
Payet var en af Frankrigs bedste i EM-slutrunden i sommer. Foto: AP

Se også: Drømme-sakse: Kæmpe angriber scorer målet du SKAL se

Dimitri Payet er klar til at 'fake' en skade for at presse sin klub, West Ham. Arkivfoto: Marc Aspland Westham - 14. jan. 2017 - kl. 10:54 Desperat stjerne VIL væk: Nu går han til ekstremerne

Engang blev Antoine Griezmann vraget, hvor end han kom til prøvetræning, fordi han var for lille. I dag er han en af de mest eftertragtede spillere i  verden. (Foto: AP) Sport og Spil Ingen kunne bruge fransk EM-topscorer: 'Desværre, du er for lille...'

---------------------------------------------------------------------

Sådan forløb Payet-transferen
* Dimitri Payet kom til West Ham forud for sidste sæson og spillede over al forventning. Her scorede han ni mål i 30 Premier League-kampe.

* Han spillede sig samtidig i startopstillingen på det franske landshold, hvor han hidtil har scoret otte mål i 32 kampe.

* Han var blandt andet en af nøglespillerne under sommerens EM-slutrunde på hjemmebane, hvor franskmændene spillede sig frem til finalen, som de tabte til Portugal.

* Midt i januar gik Dimitri Payet til sin manager, Slaven Bilic, og fortalte, at han ville sælges.

* Bilic fortalte om situationen på et pressemøde og gav udtryk for, at han var sur og skuffet over, at Payet havde vendt ryggen til holdet.

* Herefter blev Dimitri Payet degraderet til klubbens U23-hold.

* Når han skulle overvære klubbens kampe, måtte han følges af sikkerhedsvagter. Samtidig skulle Payets bil være blevet udsat for hærværk.

* West Hams formand, David Sullivan, har hele tiden stået fast på, at Payet ikke var til salg uanset prisen, fordi det for West Ham var vigtigt at understrege, at ingen er større end klubben.

* Flere af klubbens andre profiler har offentligt udtalt, at de støtter deres manager og klubben i udelukkelsen af Dimitri Payet på trods af hans åbenlyse betydning.

* Søndag accepterede klubben så endeligt et bud fra Payets tidligere klub, Olympique de Marseille, der altså køber spilleren tilbage. Marseille betaler den dobbelte pris, af hvad klubben solgte ham for halvandet år tidligere.

Kilder: Transfermarkt.co.uk og Reuters

Herunder kan du læse om en transfer, som Arsenal forsøger at snyde Manchester United for på de sidste dage i transfervinduet.

TV: Husker du Payets vanvittige Rabona-oplæg?

Se også: Rivaler vil snyde United for drømmetransfer

23 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere