Slår alle rekorder: Liverpool sprænger banken for PL-flop

Liverpool er på randen til at købe det tidligere Premier League-flop Mohamed Salah. Endda for et rekordbeløb, der overgår alle tidligere handler i klubben

Mohamed Salah (th.) bliver Liverpools og Afrikas dyreste spiller i historien, hvis man skal tro engelske medier. Foto: AP/Paulo Duarte.
Mohamed Salah (th.) bliver Liverpools og Afrikas dyreste spiller i historien, hvis man skal tro engelske medier. Foto: AP/Paulo Duarte.

Mange Liverpool-fans har ventet på en stor og styg transfer, der kan skræmme shortsene af konkurrenterne. Nu får de så en af slagsen om meget kort tid.

Endda i løbet af mandagen, skriver BBC og Liverpool Echo.

Men de færreste havde for få måneder siden nok troet, at det skulle blive Romas egyptiske fløjspirrevip Mohamed Salah. Og engelske medier meddeler endda, at den 25-årige, lille dribleprins bliver klubbens dyreste spiller i historien. Samtidig bliver han den dyrest handlede afrikaner i fodboldhistorien.

Prisen på det tidligere Chelsea-flop lyder på svimlende 35-40 millioner pund - svarende til 295-337 millioner kroner alt inklusive, skriver henholdsvis Liverpool Echo og BBC.

Floppede fælt i Chelsea
Og dét for en spiller, som ellers tidligere har haft en miserabel tid i Premier League. Da Mohamed Salah spillede halvanden sæson i Chelsea fra sommeren 2013 til vinteren 2015 blev det blot til 23 kampe og fire scoringer i alle turneringer. Efterfølgende røg han så videre til italienske Fiorentina og derfra til Roma i sommeren 2015.

Her har Salah til gengæld haft anderledes stor succes. I Roma har han spillet 72 kampe og scoret 33 gange i samtlige turneringer.

Lang kontrakt til Salah
Egypteren var blandt andet med til at føre sit hold frem til andenpladsen i den forgangne sæson.

Det forventes, at Salah underskriver en kontrakt med Liverpool for de kommende fire sæsoner. Samtidig mener Liverpool Echo, at han får trøje nummer ni.

En trøje, Liverpools tidligere rekordkøb-flop Andy Carroll har båret.

Hvis prisen, der nævnes på Salah er korrekt, overgår han sidste sæsons indkøb Sadio Mané, der blev hentet til Anfield for 34 millioner pund - godt og vel 286 millioner kroner.

Dermed bliver Salah Liverpools indtil videre andet indkøb i sæsonen. Tidligere skrev de kontrakt med det engelske stortalent Dominic Solanke, som blev Englands topscorer ved det seneste U20-VM.

Cristiano Ronaldo er trist og vil efter otte succesrige sæsoner væk fra Real Madrid. Årsag: En verserende skattesag. Foto: Daniel Ochoa de Olza / AP Sport og Spil Bag om Ronaldo-balladen: Derfor vil han væk - og her er mulighederne

Se også: Rigtige venner: Gerrard og Kevin hjalp Agger med stor indsamling

Se også: Chelsea afvist: 450 mio ikke nok for stjerne

Se også: Verdens tredjedyreste: PL-klub køber målmand for rekordbeløb

45 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere