Slipper mirakuløst

Ben Godfrey slap uden videre tiltale, da han i midten af første halvleg stemplede Arsenals højreback Takehiro Tomiyasu i hovedet

En størrelse 44 plantet lige på kæben var, hvad Takehiro Tomiyasu modtog efter knap 30 minutters spil i Premier League-kampen mellem Everton og Arsenal mandag aften.

Everton vandt deres første kamp siden september, men holdet fra Merseyside burde måske have spillet i undertal i 60 minutter.

Evertons Ben Godfrey var involveret i en noget kontroversiel situation, da han efter knap 30 minutters spil trådte Tomiyasu i ansigtet og måtte afvente en dom ude fra VAR-rummet.

Du kan se episoden i tv-klippet øverst i artiklen

Artiklen fortsætter under billedet..

Her ses det tydeligt, at Godfrey rammer uheldige Tomiyasu i hovedet med sine knopper. Foto: Screendump
Her ses det tydeligt, at Godfrey rammer uheldige Tomiyasu i hovedet med sine knopper. Foto: Screendump

Arsenals japaner var væltet ned på ryggen efter en kamp om bolden med Godfrey. Den unge engelske forsvarsspiller så ud til at miste balancen og fik stemplet Tomiyasu i ansigtet.

Kampens dommer Mike Dean så ikke noget i første omgang, men situationen endte ude i VAR-rummet, hvor Stuart Attwell skulle vurdere, om Godfrey havde lavet en bevidst handling.

Attwell takserede stemplingen til at være tilfældig, og Godfrey slap uden videre tiltale.

- Der synes jeg han er heldig, sagde Stig Tøfting under kommenteringen af kampen. Han mente, at Godfrey sagtens kunne have fået en rød billet i situationen.

Artiklen fortsætter under billedet..

Takehiro Tomiyasu måtte bide smerten i sig, og spille kampen færdig med en blødende hage. Foto: REUTERS/Phil Noble/Ritzau Scanpix
Takehiro Tomiyasu måtte bide smerten i sig, og spille kampen færdig med en blødende hage. Foto: REUTERS/Phil Noble/Ritzau Scanpix

Det var tydeligt at se på tv-billederne, at Tomiyasu var blevet ramt af Godfreys knopper, og japaneren blødte fra hagen.

Everton endte med at vinde kampen 2-1, efter unge Demarai Gray i overtiden sikrede 'The Toffees' sejren med et dommedags hug fra 25 meter.

Arsenals Martin Ødegård havde gjort det til 1-0, og efter to underkendte scoringer kunne Richarlison endelig juble over en udligning, tredje gang han fik bolden i mål.

 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Du kan se alle højdepunkter fra den dramatiske kamp i videoen herunder:

 

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.