SLUT: Tottenham skuffer i hjemme-drama

Christian Eriksen er med fra start i Tottenham-Aston Villa - Jores Okore bænket

Christian Eriksen i aktion mod Aston Villa sidste forår. (Foto: AP)
Christian Eriksen i aktion mod Aston Villa sidste forår. (Foto: AP)

Et hurtigt kig på tabellen giver Tottenham favoritværdigheden i dagens Premier League-kamp mod Aston Villa.

Men dels har Birmingham-klubben en manager i Tim Sherwood, der vender tilbage til White Hart Lane for første gang siden fyringen samme sted i maj. Dels oser frontangriber Christian Benteke lige nu af selvtillid efter syv mål i de seneste fem kampe - heraf et hattrick i midtuge-kampen mod QPR.

Villa har Jores Okore siddende på bænken, mens Spurs naturligvis har Christian Eriksen i en tremands-kæde bestående af danskeren, Andros Townsend og Nacer Chadli liggende bag Harry Kane.

Aston Villa skal dog langt tilbage i historiebøgerne for at finde seneste sejr over Tottenham på udebane. Maj 2008 for at være helt præcis.

Begge hold har pokkers meget at spille for. Hjemmeholdet kan gå forbi Liverpool og nappe femtepladsen for en stund - og holde et spinkelt håb om Champions League i live. Sejr vil betyde, at City på fjerdepladsen er fire point foran.

Masser af mål i vente
Aston Villa er tre point over nedrykningsstregen og blandt andet kampe mod Manchester City og West Ham tilbage i programmet.

Ifølge den tidligere engelske storspiller Paul Merson, venter der såvel tilskuere som tv-seere en underholdende affære.

- Der kommer masser af mål i den kamp. Villa elsker, når modstanderen kommer frem på banen, og det er lige præcis, hvad Spurs vil gøre. Når hold er tilbageholdende, er det ikke noget, Villa bryder sig om.

- Tim Sherwood har set på det og tænkte: 'Vi kommer ikke til at holde målet rent ret mange gange, så vi skal score os ud af problemerne', siger Merson til Sky Sports.

Spurs vandt det seneste opgør 2-1

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere