Smadret bil og debut: Sterling får kritik

Raheem Sterling lever en omtumlet tilværelse for tiden

Raheem Sterling debuterede i går i Manchester City-trøjen (Foto: AP)
Raheem Sterling debuterede i går i Manchester City-trøjen (Foto: AP)

Raheem Sterling debuterede i aftes for Manchester City efter sommerskiftet fra Liverpool.

517 millioner kroner kostede han City, men alligevel var debuten i 3-0-sejren mod West Bromwich ikke videre imponerende.

- Han havde to klare chancer for at score, siger manager Manuel Pellegrini til Sky.

- Men Raheem er lige startet med at spille med sine nye holdkammerater. Måske var det ikke hans bedste indsats, men han spillede 65 til 70 minutter på en god måde, siger Pellegrini (Se Sterling misse friløber over artiklen).

Også uden for banen er Sterling havnet i blæsevejr.

The Sun kunne i går offentliggøre billeder af Sterlings hvide Mercedes C63 AMG, der var forladt i smadret stilstand og med tomme hylstre af lattergas i bilen.

Spillerens agent, Aidy Ward, har dog allerede afvist, at det er Sterling, der har kørt bilen.

- Hans Mercedes var tilbage i London nogle dage efter ulykken, og den var bare efterladt på gaden. Raheem var ikke i bilen på det tidspunkt, for han trænede i Manchester. Det ligner, at han har lånt den til en kammerat, siger en kilde.

- Raheem skal tænke over, om han hænger ud med de rigtige folk, når han er så stor en stjerne, lyder det.

Sterling blev tilbage i juni måned filmet, hvor han indåndede lattergas.

Siden da er han blevet lagt for had, men tiljublet i Manchester City.

Se også: TV: Man City stormer af sted fra start

Yaya Toure var den store spiller i Citys premiere (Foto: AP)
Yaya Toure var den store spiller i Citys premiere (Foto: AP)
 

Måske kan Sterling dog snart se frem til yderligere konkurrence i City-offensiven.

Belgiske Kevin de Bruyne fra tyske Wolfsburg rygtes igen og igen til City og manageren afviser ikke.

- Vi spiller med i fire turneringer, så vi skal have en god trup og måske forstærke os en smule mere, siger Pellegrini.

- Spillere i topklubber ønsker ingen at sælge, men vi må se, hvad der sker i resten af august, siger Pellegrini.

Foreløbig har Wolfsburg dog ikke planer om at sælge De Bruyne, da de mener, at han burde kunne skifte til en bedre klub. Her nævner tyskerne selv Bayern, Barcelona og Real Madrid, som de eneste bejlere, der bør kunne lokke De Bruyne.

Se Manchester Citys tre mål i premieren:

14 kommentarer
Vis kommentarer