Solskjær afslører besked: - Kom aldrig tilbage

Ole Gunnar Solskjær fik en noget pudsig besked fra ejerne i Molde, da de sendte ham til Manchester United

Hør hvad Ekstra Bladets sportschef sagde om Solskjær, da nyheden om hans nye job kom frem.

45-årige Ole Gunnar Solskjær har fået en forrygende start som midlertidig manager i Manchester United. Og står det til ejerne i den norske klub Molde, kommer han ikke tilbage til den norske klub, når det midlertidige job i United efter planen udløber til sommer.

- Da jeg ringede til ejeren og sagde, at United havde ringet, og at det altid havde været min drøm, så sagde han: 'Tag derover, hyg dig, og vær så så sød ikke at komme tilbage!', siger Solskjær ifølge Skysports.

- Begge ejerne ønskede mig alt det bedste. De vidste, at det altid havde været noget, som jeg har drømt om. Det er fantastisk at have deres støtte, siger Solskjær.

- Hvis jeg kommer tilbage, skal jeg gøre mit bedste for dem.

- Foreløbig har det været fantastisk. Forhåbentlig vil jeg snart se familien, for det har været den eneste negative ting ved jobbet, siger Solskjær.

Solskjær klapper, men ikke alle eksperter har ham som førstevalg i United. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Solskjær klapper, men ikke alle eksperter har ham som førstevalg i United. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
 

Siden Solskjær overtog fra José Mourinho er det blevet til otte sejre og en enkelt uafgjort. Alligevel er ingen sikre på, at nordmanden fortsætter efter sommerpausen.

Den tidligere United-spiller Gary Neville er en af dem, der er i tvivl.

- Jeg har modstridende meninger. Personligt vil jeg gerne give Solskjær et skud i det job, han har nu, men på den anden side vil jeg have klubben til at tage en beslutning uden påvirkning af følelser.

- Er Ole Gunnar Solskjær den bedste person til jobbet?, spørger Neville i Daily Telegraph.

- United bør gå efter den bedste fodboldhjerne uden for banen og den bedste cheftræner i verden, de kan få.

- Og hvis det efter sæsonen er Ole, så ... Jeg vil gå tilbage og sige, at Pochettino altid er den, der har stået øverst for mig.

- I forhold til værdierne og til at bringe unge spillere. Se hvad han har gjort i Tottenham og Southampton.

- Når man ser på, hvad Vicente del Bosque gjorde i Real Madrid, da han overtog holdet, eller hvad Roberto di Matteo gjorde på sine seks måneder i Chelsea, føles det som, at Ole Gunnar har den slags periode nu, siger Neville.

Manchester United er inden søndagens kamp mod Leicester oppe som nummer seks med to point op til Arsenal på femtepladsen og blot fem point til Chelsea på den Champions League-givende fjerdeplads, og London-klubben har endda spillet en kamp mere.

Skal man tro lørdagens udgave af The Sun, er det dog ikke Solskjærs resultater i Premier League, der bestemmer, om han får jobbet permanent.

Avisen fortæller, at Ed Woodward i denne uge har haft adskillige møder med Solskjær, hvor han har rost nordmanden, men ikke har kunnet love ham, at han vil få jobbet permanent.

I stedet fortæller kilder tæt på klubben, at det bliver et godt resultat mod Paris Saint-Germain i Champions League-1/8-finalen, der kommer til at bestemme, om Solskjær kan blive i United efter sommer eller skal tilbage for at være træner i Molde, hvor klubejerne helst ikke havde set ham tilbage.

Se også: Komisk: United-stjerne skriver under på falsk kontrakt

Se også: Manchester United betaler dyrt for ny manager: - Ferguson står bag

Se også: Hareide glæder sig: - Som at sidde på toppen af en vulkan

Sport og Spil Her er de billige fund til dit Super-managerhold

16 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere