Solskjær bekræfter: Dårligt nyt for stjernen

Et træthedsbrud i ryggen holder angriber Marcus Rashford ude i op til seks uger, siger United-træner

Kæmpe United-nedtur: Marcus Rashford udgår med en skade efter 16 minutter. Video: Discovery Networks Danmark

Den engelske profil Marcus Rashford kan se frem til en længere pause i Manchester United grundet et træthedsbrud i ryggen.

Det bekræftede klubbens manager, Ole Gunnar Solskjær, søndag til Sky Sports.

- Han har fået en slem skade. Det er et træthedsbrud, som skete i kampen mod Wolverhampton.

- Det er uheldigt for Marcus. Han kommer til at være ude i et stykke tid. Han vil ikke være tilbage før efter pausen midt i sæsonen, siger Solskjær.

Marcus Rashford er ude i op til seks uger. Foto: Peter Powell/Ritzau Scanpix
Marcus Rashford er ude i op til seks uger. Foto: Peter Powell/Ritzau Scanpix

Premier League holder en mindre pause i løbet af februar, og United spiller ikke ligakampe fra 2. til 16. februar, og ifølge Solskjær kan Rashford være ude i helt op til seks uger.

- Normalt er et træthedsbrud seks uger om at hele. Han har brug for at komme sig, og så er der genoptræning, siger United træneren.

Med Rashford ude kan United blive tvunget til at se sig om efter en erstatning i januars åbne transfervindue, bekræfter United-manageren.

- Det er beklageligvis den situation, som vi er i.

- Vi kommer måske til at kigge efter nogle kortsigtede aftaler, siger Solskjær.

Marcus Rashford har scoret 14 mål for United i den igangværende premiere League-sæson.

Mohamed Salah scorede for første gang mod Manchester United, da Liverpool fik den 21 sejr i 22 forsøg. Foto: Paul Ellis, Ritzau Scanpix Premier League Helt suveræne! Liverpool fortsætter uhørt stime

Christian Eriksen kan glæde sig over en ny skatteregel i Italien, som han får glæde af som Inter-spiller. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Eriksens smarte træk: Scorer på ny skattelov

Der bliver længere og længere mellem slagsmålene i Premier League. Her er der dog gang i gaden i forbindelse med en udekamp mod Sunderland i 2014. Foto: Martin Andersen. Sport og Spil Unikt indblik: Billederne man normalt ikke ser

7 kommentarer
Vis kommentarer