Solskjærs stjerne-dilemma

Manchester Uniteds manager, Ole Gunnar Solskjær, står med et luksusproblem forud for Cristiano Ronaldos retur i Premier League

Ronaldo scorede senest et straffespark mod Irland 1. september. Her ses han med sin kommende skytte-konkurrent - landsmanden Bruno Fernandes. Foto: Pedro Nunes, Ritzau Scanpix
Ronaldo scorede senest et straffespark mod Irland 1. september. Her ses han med sin kommende skytte-konkurrent - landsmanden Bruno Fernandes. Foto: Pedro Nunes, Ritzau Scanpix

I den røde del af Manchester huserer to målfarlige portugisere. Bruno Fernandes og Cristiano Ronaldo er begge kyndige skytter fra 11-meter-pletten, men hvem skal have æren i den kyniske disciplin denne sæson?

Siden januar 2020 har det været Bruno Fernandes, som med stor sikkerhed har stået for straffesparkene i Manchester United. Kreatøren har sendt hele 21 bolde i mål fra straffesparkspletten siden sin ankomst.

Det er derfor naturligt at tro, at den 27-årige målsluger burde fortsætte sin rolle som Solskjærs favorit som skytte, men med Ronaldo i truppen bliver tingene lidt mere komplicerede. Det skriver Dagbladet.no.

Bruno slår Cristiano

Cristiano Ronaldo er vant til at tage straffespark - men misser også nogle stykker. Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo er vant til at tage straffespark - men misser også nogle stykker. Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix

Når Ronaldo spiller, er det som udgangspunkt altid ham, der tager straffesparkene. I sidste sæson scorede han 10 af sine 36 mål fra pletten.

Dagbladet har lavet en udregning på de to skytters samlede træffere på straffespark. Her siger tallene, at Fernandes er mere træfsikker end Ronaldo.

I løbet af sin karriere har Ronaldo scoret i alt 139 straffespark, og kun misset 28. Det betyder, han scorer på knap 83 procent af sine skud fra pletten.

Bruno har ikke haft samme antal chancer fra 11 meter, men procentmæssigt er han mere træfsikker end sin landsmand. Fernandes har kun misset tre af sine 45 forsøg, hvilket gør, han scorer på 93 procent af sine straffespark.

Hvilken spiller, der får det store ansvar, får vi muligvis at se allerede på lørdag, når Manchester United får besøg af Newcastle klokken 16.

'Helt ærligt, jeg tror, Cristiano Ronaldo bliver topscorer'