Southampton fik revanche for FCM-flop

Med tre flotte mål slog Southampton oprykkerne fra Norwich med hele 3-0 efter Steven Whittaker i første halvleg blev vist sit andet røde kort

Graziano Pellè åbnede ballet mod Norwich. (Foto: AP)
Graziano Pellè åbnede ballet mod Norwich. (Foto: AP)

Kampen startede i et fint tempo, og allerede efter et par minutter sendte James Ward-Prowse boldten i retning af målet på et stærkt sparket frispark i ren David Beckham-stil. Den tidligere landsholdsmålmand John Ruddy nåede dog ud til stolpen og fik afværget situationen.

Efter 31 minutter blev kampen reelt set tabt for Norwich, da Steven Whittaker blev vist sit andet gule kort for en tackling. Det var manager Alex Neil slet ikke tilfreds med, men til trods for brokkeriet fra manageren stod det røde kort klart for alle.

Se også: Engelske medier hylder 'Big Dunc' efter chok-nederlag

Det var dog imidlertid ikke klart for alle, at det var 11 mod 10, da Southampton ikke formåede at udnytte overtallet i det første kvarter efter udvisningen. Det gjorde de dog i første halvlegs overtid, da Graziano Pellè efter flot opstil af Sadio Mane sendte bolden ind i højre side af målet - meget sikkert. Dermed kunne the Saints hjemme på St. Mary's gå til pause med 1-0.

Anden halvleg begyndte, som første halvleg sluttede - efter 64 minutter var Sadio Mané igen involveret, da han sendte bolden hen foran Dusan Tadic, der helt umarkeret kunne banke bolden op i nettaget.

Se også: FCM-anfører om Southampton: Det var et tonserhold

Tre minutter senere var serberen igen på spil, da han efter en ripost på et skud fra Graziano Pellè sendte bolden iskoldt ind i bagsiden af netmaskerne til 3-0.

Her kommer The Saints på 1-0:

0 kommentarer
Vis kommentarer