Fyret tidligere på sæsonen: Her er Højbjergs nye træner

Nedrykningstruede Southampton har hyret Mark Hughes som manager for resten af denne sæson

Det bliver erfarne Mark Hughes, der skal sørge for, at Southampton overlever i Premier League.

Waliseren har underskrevet en kontrakt for resten af sæsonen og afløser Mauricio Pellegrino, der blev fyret mandag.

Artiklen fortsætter under tweetet..

Efter blot én sejr i de seneste 17 kampe er Southampton med danske Pierre-Emile Højbjerg i truppen dumpet ned på 17.-pladsen umiddelbart over nedrykningsstregen.

- Målet er helt klart at forblive i ligaen og sørge for, at vi er en Premier League-klub næste år.

- Det er her, klubben skal og bør være, og det er vores intention, at det skal fortsætte sådan, siger Mark Hughes til klubbens hjemmeside.

Artiklen fortsætter under billedet..

Mark Hughes blev fyret i Stoke - nu skal han redde Southampton. Foto: AP
Mark Hughes blev fyret i Stoke - nu skal han redde Southampton. Foto: AP
 

54-årige Hughes blev tidligere på sæsonen fyret i Stoke, hvor han havde været i mere end fire år.

Tidligere i karrieren har han været manager for Blackburn, Manchester City, Fulham, Queens Park Rangers og det walisiske landshold.

Som aktiv er han mest kendt for sine mange år som angriber i Manchester United, men spillede sent i karrieren et par sæsoner i netop Southampton.

Pierre-Emile Højbjerg spillede sig varm under Mauricio Pellegrino. Nu har han fået en ny træner at imponere. Foto: AP
Pierre-Emile Højbjerg spillede sig varm under Mauricio Pellegrino. Nu har han fået en ny træner at imponere. Foto: AP

Se også: Hylder ærlig Pierre Emile Højbjerg midt i håbløs klub-krise

0 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere