Annonce:
Annonce:

Sparkede kat: Nu går politiet ind i sagen

I en video kan West Ham-spilleren Kurt Zouma ses både sparke og slå sin kat, mens hans venner griner

Kurt Zouma kan i en video ses mishandle sin kat ved at sparke og slå den. (Arkivfoto) Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Kurt Zouma kan i en video ses mishandle sin kat ved at sparke og slå den. (Arkivfoto) Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

De seneste dage har der på internettet floreret en video af den franske fodboldspiller Kurt Zouma, der mishandler sin kat til grinende tilråb fra venner.

Nu er politiet i Essex, der ligger øst for London, gået i gang med at efterforske sagen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi er for nylig blevet gjort opmærksomme på, at denne hændelse kan have fundet sted i Essex, og vi er i kontakt med RSPCA (dyrevelgørenhedsorganisation, red.), fortæller en talsperson fra politiet.

I videoerne ser man først Zouma samle katten op og lave, hvad der allermest ligner et målspark med kæledyret.

Bagefter kan man se ham slå katten i hovedet og kaste en sko efter den.

Siden videoen begyndte at gå sin gang på forskellige internetsider, har Zouma været ude med en undskyldning.

Annonce:

- Jeg vil gerne sige undskyld for mine handlinger. Der er ingen undskyldning for min opførsel, som jeg fortryder meget, lød det siden.

Han spiller i øjeblikket i fodboldklubben West Ham, der hører hjemme i London. Klubben har været ude at fordømme spillerens opførsel i skarpe vendinger.

- West Ham fordømmer uforbeholdent vores spiller Kurt Zoumas handlinger i videoen, der er gået viralt, oplyste de ifølge det tyske nyhedsbureau dpa i en meddelelse til den britiske avis The Sun.

- Vi har talt med Kurt, og vi kommer til at håndtere situationen internt. Men vi vil gerne gøre det klart, at vi på ingen måde bifalder dyremishandling.

Trods fordømmelse er Zouma at finde i startopstillingen i forbindelse med klubbens opgør med Watford tirsdag aften.

Agenterne: Alle afsnit ude nu

Har du Ekstra Bladets fodboldpodcast 'Agenterne' til gode? Alle ni afsnit er nu ude og kan findes i din fortrukne podcastplatform.

Hør blandt andet om Karsten Aabrinks morgen i 2002, da han blev ringet op af Stig Tøfting, der var røget en tur i detentionen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: