Man fristes til at sige det... Av for katten, Kurt.
24. maj skal dyreværnsorganisationen RSPCA og Kurt Zouma mødes i retten for at afgøre West Ham-spillerens skæbne, efter at han mishandlede sin kat i februar.
Det skriver The Athletic.
Forsvarsspilleren blev filmet af sin bror, der selv spiller i den femte bedste række i England, mens Kurt Zouma sparkede, slog og kastede en sko efter sin kat.
Videoen gik viralt på de sociale medier, hvilket medførte en decideret shitstorm for den 27-årige franskmand.
Og nu bliver begge brødre retsforfulgt i henhold til dyreværnsloven.
Artiklen fortsætter under billedet..
Kurt Zouma var hurtigt ude og undskylde, men episoden fik vidtrækkende konsekvenser både for Zouma og West Ham.
Midterforsvaren fik en bøde på over 2,2 millioner kroner af klubben, mens hans sponsor Adidas også droppede ham.
Datoen for retssagens begyndelse er blot seks dage efter Europa League-finalen.
West Ham skal møde Eintracht Frankfurt i semifinalen, og torsdag skal første kamp spilles på London Stadium.
Allerførst skal de søndag til Stamford Bridge, hvor der skal tre point på kontoen, hvis de vil holde fast i håbet om top fire i Premier League.
--------- SPLIT ELEMENT ---------