Stakkels Schmeichel ydmyget i United-massakre

Manchester United holdt målfest mod Leicester, der for alvor begynder at ligne en nedrykker

Kasper Schmeichel og Leicester havde en søndag til glemmebogen. Foto: All Over Press.
Kasper Schmeichel og Leicester havde en søndag til glemmebogen. Foto: All Over Press.

Det begynder så småt at ligne en gentagelse af eventyret om Herfølge for Leicester og Kasper Schmeichel.

Tilbage i 2000 førte John 'Faxe Jensen sydsjællænderne til et sensationelt dansk mesterskab. Dengang blev champagnefesten hurtigt afløst af tømmermænd og tomhed, da holdet i den efterfølgende sæson dumpede ud af den bedste række.

Se også: Sikke en sviner: Skal United-stjerne ud her?

De forsvarende engelske mestre er i alvorlig risiko for at skrive samme kedelige efterskrift til den største sæson i klubhistorien efter, at det søndag blev til et ydmygende 0-3 nederlag til Manchester United hjemme på King Power Stadium.

Kasper Schmeichel fik sjældent fat i den lille runde. Foto: All Over Press.
Kasper Schmeichel fik sjældent fat i den lille runde. Foto: All Over Press.

Godt nok resterer der 14 runder, men 'The Foxes', der endnu har til gode at vinde på udebane, har kun et point ned til den gale side af stregen, og ligner lige nu ikke et hold, der kan tåle mosten i bundstriden i modsætning til garvede nedrykningskandidater som Sunderland og Hull.

WOW: Se Schmeichels vilde refleks-redning:

I hvert fald fik Manchester United alt for lidt kvalificeret modspil, da 'De Røde Djævle' legende let scorede tre gange på syv minutter umiddelbart før og efter pausen.

Forinden var tilskuerne blevet budt på en tæt og chancefattig første halveg, hvor tilskuerne kun for alvor kom op af sæderne, da Juan Mata efter 27 minutter savede Jamie Vardy midt over, men slap med gult.

Men kort før pausen gik det galt, da armenske Henrikh Mkhitaryan pludselig stod ansigt til ansigt med Kasper Schmeichel, og præcis som i Parken i 2014 passerede den danske landsholdsmålmand til 1-0.

Gæsterne havde knapt fået armene ned, da Zlatan Ibrahimovic sendte bolden i kassen til sit femtende sæsonmål i Premier League.

Her sender Henrikh Mkhitaryan bolden forbi Kasper Schmeichel. Foto: All Over Press.
Her sender Henrikh Mkhitaryan bolden forbi Kasper Schmeichel. Foto: All Over Press.

Så var den forestilling reelt afgjort, og anden halvleg var knap kommet i gang, før Mata, som ifølge de blåblusede var heldig med stadig at være på banen, cementerede sejren med scoringen til 3-0.

Mere blev det ikke til, men det var også rigeligt for Manchester United, der med sejren nu blot er to point fra Arsenals fjerdeplads.

Anderledes grumt ser det ud for Claudio Ranieris tropper.

For selv om eventyret fortsat lever i Champions League, hvor Leicester spiller ottendedelsfinaler mod Sevilla, så banker hverdagen i den grad på i Premier League, hvor champagne og guldmedaljer er afløst af den brutale kamp for overlevelse.

Se også: Her frelser kometen Jesus City fra blamage

Se også: Gabriel Jesus: Guardiola var den eneste manager, der ringede

Se også: Gevaldig Twitter-brøler af Arsenal-stjerne

Kasper Schmeichel og Leicester er få point fra nedrykningsstregen, og det kan få flere af klubbens spillere til at søge andre muligheder - heriblandt Kasper Schmeichel. Foto: AP. Sport og Spil Jan Mølby: Schmeichel skal videre

98 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere