Stig Tøfting på grusomt Halloween-hold

Engelsk avis har sat navn på de 11 mest uhyggelige spillere, de kan komme i tanke om

Stig Tøfting med hustruen udenfor retten i 2002, da han havde modtaget sin dom. (Foto: Thomas Willmann)
Stig Tøfting med hustruen udenfor retten i 2002, da han havde modtaget sin dom. (Foto: Thomas Willmann)

Nu til dags gør han sig som kritisk, munter og skarp ekspert for blandt andre Ekstra Bladet.

Før hen var Stig Tøfting at regne som en af fodboldens barske gutter på midtbanen, hvor han aldrig stod tilbage for en solid tackling eller en skælvende skideballe, hvis der var brug for det.

Uden for banen har Tøffe også føjet mere end et kapitel til et cv, der bestemt ikke går mange af på dusinet i dagens Danmark.

I sin tid som Bolton-spiller måtte han sågar en tur i fængsel for et overfald på Café Ketchup i indre København, mens han i sin fremragende selvbiografi 'No Regrets' har fortalt om en martret barndom, hvor han kom hjem til sine forældre, hvor faderen havde skudt moderen og efterfølgende rettet pistolen mod sig selv.

Det har engelske The Telegraph simpelthen ikke kunne stå for og har placeret ham på en gruopvækkende startformation over fodboldspillere, der på en eller anden måde har været i stand til at skræmme livet af enten kollegaer, modstandere, trænere, børn eller bare folk med sarte nerver.

'Bare se på ham'
Blandt dem franske Franck Ribéry, hvor Telegraphs begrundelse er kort: Se på ham. Bare se på ham.

Så kan man mene om det, hvad man vil, men den arrede Bayern-stjernes portræt er næppe et, man vil hænge op på børneværelset derhjemme.

Det samme kan man vel sige om benknusere som Roy Keane og Andoni Goikoetxea fra henholdsvis Irland og Spanien. Den første huskes sandsynligvis af de fleste som en kompromisløs og i øvrigt fremragende midtbanegeneral for Manchester United, der endte Alf-Inge Haalands karriere med en dommedags-tackling, der stadig må give nordmanden mareridt. Den tackling havde Keane gået og brygget på fire år, siden Haaland havde skadet ham i en omvendt kamp.

Goikoetxea er kendt som 'Slagteren fra Bilbao' - manden der formåede at skade både Bernd Schuster og Diego Maradona voldsomt i kampe mellem Athletic Bilbao og FC Barcelona. Herunder ses hans solide tackling på Preben Elkjær i VM-1/8-finalen i 1986...

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press

Om Tøfting skriver Telegraph:

- Der var ikke noget ondskab i Bolton-spilleren. Det var the real thing. Da han var 13, kom han hjem og fandt sin far, der havde skudt sin mor og efterfølgende peget pistolen på sig selv. Som mand var han i fængsel for overfald og hang ud med Hell's Angels. Han og Jay-Jay Okocha har udgjort det måske mest underholdende makkerpar på en midtbane i Premier Leagues historie.

Skotske Joe Jordan, der blandt andet nåede at score for AC Milan mod Inter er også på listen. Han var en brutal modstander på banen, og viste som assistenttræner i Tottenham i 2011, at han ikke var blevet mildere med årene, da han røg i totterne på Gennaro Gattuso fra netop Milan i Champions League.

22 kommentarer
Vis kommentarer