Stjerne fik maskine-massage mod skridtskade

Colombianske James Rodriguez måtte have hjælp til en hævet testikel fra en trykterapimaskine

James Rodriguez var i smerter efter et sammenstød i lokalopgøret mod Liverpool og bagefter var han hævet et vist sted. Foto: Reuters/Peter Byrne/Ritzau Scanpix
James Rodriguez var i smerter efter et sammenstød i lokalopgøret mod Liverpool og bagefter var han hævet et vist sted. Foto: Reuters/Peter Byrne/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Premier League

I herrefodbold kan man blive ramt mange steder, der gør forbandet ondt. Og så er der de steder, hvor det gør virkelig, virkelig ondt.

Spørg for eksempel Evertons nye stjerne James Rodriguez, der angiveligt løb ind i en testikelskade i Merseyside-derbyet mod Liverpool den 17. oktober efter et sammenstød med Virgil van Dijk.

Siden svulmede den op i en grad, så colombianeren har måttet under behandling. Og da han ikke var vild med at ise en skade i netop den region, har han i stedet måttet ty til en trykterapi-behandlingsmaskine ved navn NormaTec, fortæller Daily Mail, der refererer Marca Colombia.

Hjemme på divaneseren har Evertons succesfulde nyindkøb fra Real Madrid ladet Norma arbejde stenhårdt med at massere hans lår via lufttryk. En øvelse, han selv har fremvist på Instagram.

Efter hjemmebehandlingen var han så småt tilbage på træningsbanen sidste fredag til manager Carlo Ancelottis store tilfredshed.

- James er ikke definitivt ude, sagde han om søndagens kamp i Southampton.

- Han har haft en stor hævelse og har ikke været i stand til at træne før nu, hvor han har det meget bedre, lød det fra italieneren.

Den 29-årige offensivspiller stillede rent faktisk op mod Southampton, og han har lagt fra land med tre mål og fire assists i syv kampe for Everton.

Kæmpe hyldest: Drømmedebut!

Optur for Schmeichel

Choksejr

- Hjerteskærende

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind