Stjerne-logi: Kom indenfor i Pogbas nye luksusvilla

Manchester Uniteds dyrt indkøbte stjernespiller har endelig fundet sig et passende logi, hvor han også kan have drengene på besøg til fri leg

Da Paul Pogba ankom fra Torino til Manchester, flyttede han ind i byens luksuriøse Lowry Hotel, hvor hans manager i United, Jose Mourinho, også huserede.

Men nu er den franske ungersvend, der blev hentet hos Juventus for næsten 800 millioner kroner og angiveligt oppebærer en ugeløn på godt 2,5 millioner, flyttet ’hjemmefra’.

Han har nemlig købt sig en passende bolig i et pænere villakvarter nordvest for byen.

Han fik pruttet hele herligheden ned til 2,9 millioner pund, godt 25 millioner kroner, efter et passende afslag på godt fem millioner kroner.

Vejret i Manchester kalder mest på indendørs swimmingpools, så sådan en har Pogba selvfølgelig også. Foto: Polfoto
Vejret i Manchester kalder mest på indendørs swimmingpools, så sådan en har Pogba selvfølgelig også. Foto: Polfoto

Huset, der ligger bare 20 minutters kørsel fra Manchester Uniteds træningsanlæg i Carrington, indeholder fem soveværelser og en indendørs swimmingpool med tilhørende sauna.

Desuden er et par større værelser dedikerede til at være medie- og legerum med poolbord, så han kan samle drengene til en hyggeaften i privat regi.

Her kan Paul Pogba og hans holdkammerater arbejde med at forbedre deres bandespil. Foto: Polfoto
Her kan Paul Pogba og hans holdkammerater arbejde med at forbedre deres bandespil. Foto: Polfoto

Han kan parkere sine luksusbiler i den dobbelte garage, når han har trillet dem ind gennem den sikkerhedsovervågede indkørsel, og naturligvis har han en balkon at sole sig på, når vejret ellers er til den slags i Manchester og omegn.

Efter dagens strabadser kan franskmanden synke ned i sofaen med sin ipad og tjekke de nyeste posteringer på sin netbank. Foto: Polfoto
Efter dagens strabadser kan franskmanden synke ned i sofaen med sin ipad og tjekke de nyeste posteringer på sin netbank. Foto: Polfoto

Ifølge Daily Mirror har huset tidligere tilhørt andre fodboldstjerner som den tidligere United-angiber Javier Hernandez, City -keeper Richard Wright og Pogbas landsmand, Olivier Kapo, der har optrådt for Wigan.

Se også: Rådgiver kalder skifte 'perfekt': Uniteds drømmetransfer nærmer sig

Se også: De smadrede rekorden år for år: Husker du Denilson og Lentini?

Zlatan og co. har ikke tabt de seneste 12 Premier League-kampe. Foto: AP Sport og Spil Stor analyse af Premier League-toppen: Sådan står Manchester United i guldkampen

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere