Stjerne sviner 'bange' Schmeichel

Bruno Fernandes er mildest talt ikke begejstret for den danske landsholdsmålmand

Er aldrende Kasper Schmeichel stadig en mulighed for United? Video: Discovery Networks Danmark

Søndag blev en af de mørkere dage i Kasper Schmeichels karriere.

Sammen med resten af Leicester-mandskabet missede den danske landsholdsspiller nemlig at kunne indløse billet til næste sæsons Champions League.

Men ikke nok med det, så lavede Schmeichel en gigantisk brøler i overtiden, da han serverede bolden på et sølvfad for fødderne af Jessie Lingard, der kunne slukke danskerens Champions League-drømme og gøre det til 2-0 for Manchester United.

Her stopper danskerens dårlige dag dog langtfra. For efter kampen var Manchester Uniteds portugisiske stjerne Bruno Fernandes ikke bleg for at komme med en sviner til den 33-årige landsholdsmålmand.

I løbet af kampen blev United tildelt et straffespark, og det skulle Bruno Fernandes tage sig af. Det omsatte han ganske sikkert, og det kan han takke Kasper Schmeichel for, mener han selv.

- Jeg kan godt lide presset, og jeg kan godt lide det, når målmanden lader bolden ligge tæt på sig selv for at øge presset. Fordi så ved jeg nemlig, at han (Schmeichel, red) er bange, sagde Bruno Fernandes efter kampen til klubbens hjemmeside.

- Han gav mig den lille smule selvtillid, som jeg havde brug for. Selvfølgelig forsøger de sig med de her 'mindgames', men for mit vedkommende er det altid en fordel, når de gør det, lød det fra United-stjernen.

Kasper Schmeichel og Leicester måtte altså lide et nederlag på 0-2 til Manchester United. Dermed sluttede holdet på den kedelige femteplads i Premier League og må nøjes med en tur i Europa League i næste sæson.

Til gengæld kan Schmeichel og resten af Leicester-mandskabet glæde sig over, at det er klubbens bedste placering siden 2016, hvor de på overraskende vis snød alle konkurrenterne og vandt det engelske mesterskab.

Mads Pedersen blev sidste år den første danske, mandlige cykelrytter til at vinde VM-linjeløbet for professionelle. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Cykling - 27. jul. 2020 - kl. 09:57 - Så giver jeg seriøst ikke et fuck

Se også: Sælger penthouselejlighed: Giver 300.000 i rabat

AGF-fans fejrer bronzemedaljerne med fyrværkeri på Rådhuspladsen i Aarhus, søndag den 26. juli 2020. AGF vinder sine første medaljer i 23 år. Det blev til bronze, efter det søndag blev til et 0-1-nederlag til Brøndby i sidste runde af mesterskabsspillet af Superligaen. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix AGF - 27. jul. 2020 - kl. 09:10 AGF-fest bekymrer: Skal undgås

 

94 kommentarer
Vis kommentarer