Hun lever et liv i luksus, der er de færreste forundt.
Sådan har tilstedeværelsen dog ikke altid set ud for fodboldfruen Rebekah Vardy, der er gift med Premier League-stjernen Jamie Vardy.
I en ny tv-dokumentar med titlen 'Jehovas Vidner og Mig' fortæller hun nemlig ifølge Daily Mail om en barndom, der har sat sine spor i hende, i det, hun beskriver som 'en farlig kult'.
- Det, der skete med mig i min barndom, påvirker mig stadig hver eneste dag. Fra jeg var omkring 12 år gammel, blev jeg misbrugt.
- Og i stedet for at blive støttet, fik blev jeg manipuleret til at tro, at det var bedst ikke at gå til politiet med den slags.
- Jeg fortalte min mor om det misbrug, jeg blev udsat for, og hun græd. Men hun troede mig ikke. Jeg fik forklaret, at jeg misforstod misbruget, at det var kærlighed, lyder det fra 41-årige Vardy i dokumentaren.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Rebekah Vardy beskriver videre, hvordan medlemmerne i Jehovas Vidner forklarede hende, at hun potentielt kunne bringe skam over sin familie, og det fik hende til at bebrejde sig selv.
- Jeg følte, at jeg ikke havde været god nok, at jeg fortjente det, uddyber hun til Daily Mail.
I dokumentaren åbner fodboldfruen også op om, hvor omfattende psykisk skade hun pådrog sig ved at ignorere misbruget.
Som 14-årig forsøgte Vardy at begå selvmord, og efter en familiestrid et år senere blev hun sendt på gaden og måtte låne venner og bekendtes sofaer, indtil hun fik et job på en pub, der kunne betale for et værelse på en bed and breakfast, fortæller hun.