Stjernekrig i topklub - vil halvere løn som straf

Arsenal truer med at halvere Laurent Koscielnys løn, fordi han nægter at rejse med på træningslejr

Laurent Koscielnys mange år i Arsenal kan få en grim afslutning. Foto: Ritzau Scanpix
Laurent Koscielnys mange år i Arsenal kan få en grim afslutning. Foto: Ritzau Scanpix

Siden 2010 har ægteskabet mellem Arsenal og franske Laurent Koscielny i det store hele været lykkeligt.

Nuvel, The Gunners kan ikke længere blande sig i titelstriden allerøverst i Premier League, og Koscielny selv har i stigende grad kæmpet med skader og svingende form.

Kaptajnen er dog forblevet loyal overfor storklubben fra Nordlondon - også i modgangen.

Atletico Madrid er ude efter Eriksen, men... Foto: Ritzau Scanpix Engelsk fodbold - 19. jul. 2019 - kl. 13:39 Nu vil ny storklub have Christian Eriksen

Men nu er parterne røget ud i en rigtig grim skilsmisse, hvor Laurent Koscielny i forsøget på at forlade Arsenal og vende hjem til Frankrig og Bordeaux.

Den franske klub frister med en treårig kontrakt, hvis Koscielny kan smutte gratis, og i forsøget på at presse Arsenal, har Koscielny pure nægtet at tage med på træningsturen til USA.

Som om, det ikke er slemt nu, risikerer den triste affære at ende med en retssag. Det skriver Daily Mirror.

Arsenal har nemlig svaret igen ved at true med at trække halvdelen af veteranens løn.

Og det vil Koscielny ikke finde sig i.

I første omgang skal hans repræsentanter i næste uge mødes med ledere fra klubben for at forsøge at finde en løsning.

For hvis det ikke sker, så lugter det slemt af en tur i retten.

Og her står Koscielny nok temmelig skidt. Han har nemlig stadig et år tilbage af den kontrakt, der giver ham ca. 800.000 kroner om ugen.

Arsenal var angiveligt parate til at give ham en ny kontrakt med en klausul, som lader ham smutte gratis om et år. Omvendt føler anføreren sig snydt efter truslen om at halvere lønnen, og derfor kan det i værste fald ende med retssag og en grim exit, som ingen af parterne har ønsket sig.

Se også: Kenneth Zohore fortsætter karrieren i West Bromwich

Se også: - Christian elsker det her

Christian Eriksen er taget med Tottenham på træningslejr. Foto: Ritzau Scanpix Engelsk fodbold - 19. jul. 2019 - kl. 08:22 Eriksen trænede alene: - Han kunne være blevet i London

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere