Stjernen scorede - og så rødt

Arsenal-anfører Pierre-Emerick Aubameyang nettede og blev vist ud, da det blev 1-1 mod Crystal Palace

En nedtrykt Pierre-Emerick Aubameyang forlader Selhurst Park efter sin udvisning mod Crystal Palace. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
En nedtrykt Pierre-Emerick Aubameyang forlader Selhurst Park efter sin udvisning mod Crystal Palace. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix

Pierre-Emerick Aubameyang var både helt og skurk for Arsenal, da holdet lørdag mødte lokalrivalerne fra Crystal Palace på udebane i Premier League.

Den gabonesiske anfører scorede Arsenals ene mål, men blev senere vist ud i opgøret, der endte med et point til hvert hold efter 1-1.

Resultat betyder, at Crystal Palace og Arsenal forbliver på henholdsvis niende- og tiendepladsen i Premier League - nu med 29 og 28 point.

Arsenal kom godt fra land i lørdagens kamp. Allerede efter lidt over ti minutter stod der 1-0, da Pierre-Emerick Aubameyang prikkede bolden forbi Crystal Palace-målmand Vicente Guaita efter et fornemt opspil.

Hjemmeholdet kom efter scoringen bedre med i kampen, men Aubameyangs træffer blev første halvlegs eneste.

Der skulle kun gå små ti minutter af anden halvleg, før der igen var lighed på måltavlen. Jordan Ayew sparkede på mål i feltet, og bolden blev rettet af, hvilket efterlod Arsenal-keeper Bernd Leno chanceløs. Tyskeren måtte se bolden sejle i mål til 1-1.

Pierre-Emerick Aubameyang blev udvist efter en grim tackling. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
Pierre-Emerick Aubameyang blev udvist efter en grim tackling. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix

Cirka et kvarter senere kom gæsterne så i undertal. Pierre-Emerick Aubameyang nedlagde Max Meyer med en grim tackling. Arsenal-angriberen fik i første omgang gult kort, men efter et VAR-tjek blev det vekslet til et rødt.

Gaboneseren var kommet med knopperne først direkte ind på Meyers ankel.

Det førte til en underholdende afslutning på kampen, der bød på gode muligheder i begge ender. Tættest på var Arsenal, da et skud fra Nicolas Pepe med cirka ti minutter tilbage ramte stolpen.

Jordan Ayews udligning forblev dog kampens sidste scoring.

Se også: Mike Jensen drager til Sydeuropa

Niklas Landin står i spidsen for det danske landshold, når EM indledes i aften mod Island. Foto: Lars Poulsen Jan Jensen - 11. jan. 2020 - kl. 15:16 Nu tager vi Skåne tilbage

AC Milan lejer Simon Kjær for den resterende del af sæsonen. Foto: Lars Poulsen Italiensk fodbold - 11. jan. 2020 - kl. 11:46 Her ankommer Simon Kjær

2 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere