Stjernen storskuffer United-fans: Mourinho laver ny ønskeliste

José Mourinho må tænke i nye baner, efter den franske stjerne har svoret troskab til sin transfer-nødstedte klub

Foto: Tv3 Sport
Foto: Tv3 Sport

Atlético Madrids tilhængere tager nok en ekstra Maho-øl eller et stort glas Sangria for at fejre den nyeste melding fra verdensstjernen Antoine Griezmann.

Det brandvarme Manchester United-emne har været meldt på vej væk fra Madrid længe, og kender man historien om Atléticos topscorere, så ved man også, at de ikke får lov at blive ret længe, før de allerstørste klubber slår en klo i dem.

Men Griezmann ser ud til at blive i klubben efter denne melding:

- Nu mere end nogensinde, skriver han om billedet af sig selv i den stribede trøje.

Beskeden kommer, efter det stod klart, at Atlético ikke kan hente nye spillere til klubben før 2018. Klubben har fået forbud fra den internationale sportsdomstol, CAS, fordi de har forbrudt sig mod reglerne om at tegne kontrakter med unge spillere.

Rent praktisk kan de godt hente spillere ind, men de kan ikke registrere dem og bruge dem i kamp.

Mourinho var i overdådigt humør efter Europa League-triumfen mod Ajax. Foto: Jonas Ryefelt
Mourinho var i overdådigt humør efter Europa League-triumfen mod Ajax. Foto: Jonas Ryefelt

Mourinhos nye ønskeseddel
Der har været talt langt og længe om Antoine Griezmanns flirt med Manchester United, men der er heldigvis andre angribere, der falder i José Mourinhos smag.

Portugiserens nye liste inkluderer således et par interessante herrer.

Ifølge britiske Daily Mail skulle Premier Leagues næstflittigste målmager, Romelu Lukaku, stå øverst på ønskesedlen. Oplagt når man har set, hvad en fysisk overlegen angriber som Zlatan Ibrahimovic har kunnet udrette for holdet i denne sæson, men overraskende idet Lukaku i sin tid blev skrottet af Mourinho i Chelsea.

Lukaku har lavet 25 kasser i denne Premier League-sæson:

Et lille twist til det hele er, at Lukaku har samme agent som Zlatan, nemlig Mino Raiola.

Udover det belgiske kraftværk så skulle Real Madrids Alvaro Morata stå på listen. Han fik i sin tid debut for den kongelige klub, da Mourinho var træner i klubben.

Morata har mest givet den som substitut denne sæson. Foto: AP
Morata har mest givet den som substitut denne sæson. Foto: AP
 

Sidste mand på listen er angiveligt Torinos målmaskine Andrea Belotti, som har scoret 26 gange i Serie A denne sæson.

Hvem United ender med er fortsat uvist, men sikkert er det i hvert fald, at storklubben må være på udkig efter en målscorer.

Holdet nettede kun 54 gange i Premier League denne sæson, og der stod 'Zlatan' skrevet på 17 af de scoringer.

Se Belotti lyne her:

Se også: Vild sommer i vente: Kæmpebud på landsholdsdebutant

Se også: Dommen står ved magt: Storklub må ikke hente nye spillere

8 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere