Stjernens fremtid på plads: - Jeg har truffet en beslutning

Eden Hazard indrømmer, at han allerede har truffet en beslutning om sin fremtid

Eden Hazard har bestemt sig for sin fremtid. Foto: Ritzau/Scanpix/Matthew Childs
Eden Hazard har bestemt sig for sin fremtid. Foto: Ritzau/Scanpix/Matthew Childs

Chelseas belgiske superstjerne, Eden Hazard, har længe været rygtet til Real Madrid, og med kun 18 måneder tilbage af sin kontrakt med den engelske klub, kan der snart ske noget.

Hazard skal nemlig træffe en beslutning om, om han vil forlænge med Chelsea, eller om han vil forlade klubben senest i sommeren 2020.

Og den beslutning har Hazard allerede truffet nu. Det indrømmer han i en dokumentar for RMC ifølge Goal.

- Jeg ved, hvad jeg kommer til at gøre. Jeg har truffet en beslutning, fortæller Hazard, der imidlertid ikke afslører, hvad han har besluttet sig for.

Der er ikke nogen tvivl om, at Chelsea stadig ønsker at forlænge med stjernespilleren. Tilbage i december meddelte Sky Sports, at klubben havde tilbudt Hazard en lukrativ kontraktfolængelse, og Chelseas cheftræner, Maurizio Sarri, har heller ikke lagt skjul på, at han ønsker at forlænge med belgieren.

- Selvfølgelig ønsker jeg, at Eden Hazard bliver, men kun hvis han selv ønsker det. Jeg ved, at der klubben og Edens repræsentanter taler sammen hver uge. Klubben er klar til at give ham en ny kontrakt, når det skal være. Det er op til ham, hvis han ønsker at forlænge, fortalte Sarri til samme medie i starten af december.

28-årige Eden Hazard har spillet for Chelsea siden 2012 og har nået at spille 331 kampe og score 104 mål for klubben.

Christian Eriksen står over for en afgørende sommer. Tottenham-stjernen er på ønskelisten i Real Madrid, der skal have en afløser for Modric. Foto: Ian Walton/Ritzau Scanpix Sport og Spil Spillet om Eriksen: Sådan afgøres hans fremtid

Disse fire herrer kommer ikke til at figurere på samme managerhold i holdet.dk's turnering i foråret. Det skulle være sikkert og vidst. Foto: AFP Plus Niels slog alle med smart taktik: Det her må du ikke gøre i PL-manager!

10 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere