Med Jack Butland ude resten af sæsonen, er kampen om en plads i Stoke-buret intensiveret for Premier League-legenden Shay Given og den unge dansker, Jakob Haugaard.
Sammen kæmper de om at være sidste skanse i den resterende del af Premier League-sæsonen, og første sæt vandt Jakob Haugaard, hvorfor han i weekenden fik Premier League-debut.
Håbet om, at han kunne fortsætte, var derfor naturligvis stort, da næste modstander hed Liverpool på det ikoniske Anfield. Og sørme om den danske keeper ikke får genvalg.
- Jakob gjorde det godt sidste weekend, og spiller igen søndag. Hans generelle arbejde var god, og han var ikke skyld i målene. Shay Given fik en kamp under bæltet for U21 sidste uge, så vi er i god forfatning, siger manager Mark Hughes på dagens pressekonference forud for weekendens kamp.
Kampen mellem Swansea og Stoke sluttede i weekenden 2-2.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.