Storklub i frit fald: Dårligste stime i 42 år

Mareridtet fortsætter for Arsenal, efter at de torsdag aften tabte 1-2 hjemme til Brighton. Ikke siden 1977 har London-klubben spillet ni kampe i træk uden at vinde

Svenske Fredrik Ljungberg er blevet midlertidig manager i Arsenal. Det har dog endnu ikke givet klubben bedre resultater. Foto: Eddie Keogh/Ritzau Scanpix
Svenske Fredrik Ljungberg er blevet midlertidig manager i Arsenal. Det har dog endnu ikke givet klubben bedre resultater. Foto: Eddie Keogh/Ritzau Scanpix

Fyringen af manager Unai Emery for en uge siden har på ingen måde hjulpet på resultaterne i Arsenal.

I den anden kamp med Fredrik Ljungberg i spidsen for storklubben tabte de med 1-2 hjemme på Emirates Stadium til Brighton.

Dermed nåede Arsenal op på ni kampe i træk uden sejr, hvilket er helt uhørt i London-klubben. Seks kampe i Premier League, en i Liga Cuppen og to i Europa League.

Det er første gang i mere end 42 år, at Arsenal har spillet ni kampe uden at vinde.

Mod Brighton havde Arsenal store problemer med at få spillet til at fungere, og ti minutter før pausen kunne Adam Webster gøre det til 1-0 for gæsterne.

Webster stod klar, da bolden dumpede ned foran ham i forbindelse med et hjørnespark, og forsvarsspilleren sparkede Brighton i front.

Artiklen fortsætter under billederne...

David Luiz og Arsenal kunne heller ikke vinde i niende forsøg. Foto: Eddie Keogh/Ritzau Scanpix
David Luiz og Arsenal kunne heller ikke vinde i niende forsøg. Foto: Eddie Keogh/Ritzau Scanpix

Brighton tog alle tre point i det nordlige London. Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Brighton tog alle tre point i det nordlige London. Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix

Fem minutter inde i anden halvleg skabte Alexandre Lacazette fornyet tro på tingene i Arsenal, da franskmanden headede bolden ind til 1-1 efter et hjørnespark.

Brighton lod sig dog ikke kue og spillede med stor optimisme. Belønningen kom ti minutter før slutfløjt, da Neal Maupay med hovedet pandede gæsterne på 2-1.

Arsenal pressede på i slutfasen og havde et par udmærkede forsøg, uden at det lykkedes at få udlignet.

Fredrik Ljungberg debuterede søndag som Arsenal-manager med 2-2 ude mod Norwich.

Arsenal er i frit fald i Premier League og er placeret på tiendepladsen med 19 point efter 15 spillerunder. Brighton rykkede med sejren væk fra bunden og har 18 point på 13. pladsen.

Christian Eriksen er røget ud i kulden i Tottenham. Noget, der ifølge Thomas Gravesen ikke kun er til skade for danskeren, men også for klubben. Foto: Eddie Keogh Premier League - 5. dec. 2019 - kl. 14:35 Gravesen langer ud efter Eriksen-behandling

Jimmi Madsen er bestyrelsesformand i landets største cykelklub, Dansk Bicycle Club, og ansvarlig for udvælgelsen af ryttere til seksdagesløbet i København. Foto: Martin Bubandt Sport og Spil Her er Jimmi Madsens sex-beskeder

Belgien stiller med et skræmmende landshold ved sommerens EM-slutrunde, hvor Danmark blandt andet venter dem i Parken. Foto: Anton Vaganov/Ritzau Scanpix Sport og Spil Stort EM-tjek: Skræmmende modstander venter på Danmark

Sport og Spil Maradonas datter smider tøjet: Springer ud som undertøjsmodel

22 kommentarer
Vis kommentarer