Storklub på spanden - har ikke råd til stjerne

Arsenal har på grund af manglende kvalifikation til Champions League ikke råd til Crystal Palaces Wilfried Zaha, der ellers gerne vil til Emirates Stadium

Wilfried Zaha vil gerne til Arsenal. Foto: Ritzau Scanpix
Wilfried Zaha vil gerne til Arsenal. Foto: Ritzau Scanpix

Arsenal kan stå i en helt igennem irriterende situation for enhver klub med store ambitioner. En af Premier Leagues store stjerner vil gerne selv til klubben, men der er ganske enkelt ikke råd.

Det lader i hvert fald til af være tilfældet med Arsenal og det mulige køb af Crystal Palaces Wilfried Zaha. For mens den kreative forward gerne vil skifte til the Gunners, har klubben ikke penge på transferbudgettet til at møde Crystal Palaces priskrav. Det skriver britiske BBC.

Prisen lyder angiveligt på 80 millioner pund, cirka 665 millioner kroner. Det er efterhånden ikke et usædvanligt beløb på det moderne transfermarked, men alligevel kan Arsenal ikke finde pengene til at købe den ivorianske landsholdsspiller.

Årsagen skal findes i, at holdet fra det nordlige London ikke formåede at kvalificere sig til næste sæsons Champions League, og der mangler derfor store indtægter, som netop skulle bruges på spillere af Wilfried Zahas kaliber.

BBC mener at vide, at Arsenals transferbudget lyder på relativt beskedne 45 millioner pund, cirka 375 millioner kroner. Der skal derfor sælges spillere, før der er råd til at smide penge efter bare en enkelt spiller i Wilfried Zahas prisklasse.

Victor Lindelöf er gået hen og blevet populær på Old Trafford efter en vanskelig start. Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix Spansk fodbold United afviser Barcelona igen og igen

Frank Lampard er tæt på at vende tilbage til Chelsea, som han spillede for fra 2001-2014. Foto: Tony O'Brien/Ritzau Scanpix Premier League Nu bekræfter de: Chelsea forhandler med klublegende

Spanske Rafa Benitez' kontrakt i Newcastle udløber 30. juni 2019. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix Premier League Farvel og tak: Premier League-manager færdig

7 kommentarer
Vis kommentarer