Storklub smider skandale-avis på porten

Storbritanniens største avis er 28 år efter blevet smidt på gaden i Liverpool

Ikke en, men flere gange er ofrene for tragedien på Hillsborough blevet mindet
Ikke en, men flere gange er ofrene for tragedien på Hillsborough blevet mindet

28 år efter Hillsborough-tragedien med 96 døde Liverpool-fans er sårene efter den forfærdelige ulykke for alvor brudt op.

Det har betydet, at Storbritanniens største avis, The Sun ikke længere kan følge Liverpools træning eller komme til pressekonferencer med Jürgen Klopp og co.

Det er en optrapning, da The Sun i alle årene har været udelukket fra at kunne bringe eksklusive interviews med Liverpools mange stjerner.

Selv om The Suns daværende chefredaktør, Kelvin McKenzie sammen med den daværende premierminister David Cameron, oppositionsleder Ed Miliband m.fl. for nogle år siden sagde undskyld, efter at et uafhængigt panel udpeget af den britiske regering påviste, at politiet og myndighederne for at dække over egen utilstrækkelighed havde forsøgt at give uskyldige Liverpool-fans skylden for de 96 dødsfald tilbage i 1989.

Nogle dage efter den forfærdelige ulykke , som skete under en FA Cup-semifinale, Liverpool-Nottingham, som blev spillet på neutral bane, Hillsborough i Sheffield, skrev The Sun en forsidebasker, 'sandheden', hvor det fremgik, at nogle af de overlevende Liverpool-fans skulle have stjålet fra ligene, urineret på politibetjente og forstyrret politiet i at give førstehjælp.

Det var i følge The Sun tale om berusede Liverpool-fans.

Liverpool-tilhængernes alkoholforbrug blev også fremhævet i en rapport, som blev udarbejdet af en officiel kommission og udkom en måned efter ulykken.   

Se den famøse forside:

https://en.wikipedia.org/wiki/File:Hillsborough_disaster_Sun.jpg/media/File:Hillsborough_disaster_Sun.jpg

The Suns forside med de uhyrlige påstande var i stærk modstrid med, hvad andre medier kunne berette, som fortalte om, at Liverpool-fansene havde hjulpet med førstehjælp og ellers fulgt politiets anvisninger.

Efter ulykken med de mange døde blev det i øvrigt bestemt, at alle pladser på de store stadioner i Storbritannien med årene skulle være siddepladser.

Forsiden førte ikke kun til dannelse en borgergruppe, som nu 28 år efter med støtte fra bl. a. bystyret har fået Liverpool med til at optrappe boykotten af Storbritanniens største avis.

I mange år har der i kioskerne i Liverpool i stedet for plakater for dagens udgave af The Sun hængt plakater op, som har opfordret til boykot af sensationsavisen, der udkommer i omkring 2,5 mio. eksemplarer.

Nu er Liverpool mange år efter gået med til at udvide den mangeårige boykot til også at omfatte træningsanlægget og pressekonferencerne uden anden grund end at man har ment, at The Suns undskyldning tilbage fra 2012 ikke var tilstrækkelig.

Se også: Politimester suspenderes efter Hillsborough-afgørelse

Se også: Kaldte Liverpool-fans for løgnere: Nu undskylder han – i stor stil!

Se også: Sandheden om 96 døde fodboldfans

 

1 af 2 Liverpool vil ikke glemme tragedien i Sheffield, selv om der er gået 28 år (Foto: AP)
2 af 2 Ikke en, men flere gange er ofrene for tragedien på Hillsborough blevet mindet
25 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere