Premier League-klubben West Ham gav torsdag livstidskarantæner til fem tilhængere, som løb på banen i West Hams kamp mod Burnley tidligere i marts.
En af tilskuerne kom desuden i infight med West Hams anfører, Mark Noble. Det var dog primært Noble, der lod frustrationerne få frit løb.
Flere andre er blevet udelukket for resten af livet for at have smidt mønter eller andre skadelige genstande under kampen på London Stadium, som Burnley vandt 3-0.
Det skriver West Ham på sin hjemmeside.
Mange af West Hams frustrerede fans stillede sig op i nærheden af det område, hvor West Ham-ejerne David Gold og David Sullivan sad, og de måtte forlade deres sæder.
Det kom også frem, at Sullivan blev ramt af en mønt mod slutningen af kampen.
Selv om klubben nu har uddelt en række livstidskarantæner, stopper undersøgelserne ikke.
En række episoder granskes stadig, og West Ham forventer at udstede flere karantæner før næste hjemmekamp mod Southampton 31. marts.
Storklub klar til sommer-blodbad: Store stjerner foran exit
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.