Manchester Citys midtbanespiller Fernandinho er en hård hund på fodboldbanen. Og brasilianeren har ikke ligefrem været et dydsmønster på grønsværen i den seneste tid.
City-kaptajnen er nemlig blevet udvist hele tre gange, siden holdets Champions League-kamp mod Borussia Mönchengladbach tilbage i november.
I mandagens Premier League-sejr over Burnley inkasserede Fernandinho nemlig sit tredje røde kort, da han efter blot 32 minutters spil mejede Johann Gudmundsson ned i en vild og voldsom dommedags-tackling.
Kampens dommer Lee Mason var da heller ikke i tvivl og sendte brasilianeren i bad med et direkte rødt kort.
Fernandinho klagede efterfølgende over dommeres kendelse til det engelske fodboldforbund (FA), men forgæves.
Manchester City-spilleren kan derfor i stedet se frem til en længere karantæne på hele fire spilledage.
Det skriver det engelske medie Sky Sports.
Han vil derfor gå glip af Citys tre kommende kampe i Premier League mod Everton, Tottenham og West Ham samt tredje runde af FA Cup'en, hvor holdet også skal stå over for West Ham.
TV: Fernandinho fik direkte rødt, men Manchester City besejrede alligevel Burnley med 2-1:
Se også: City overvandt udvisning efter denne benbrækker-tackling
Fernandinhos karantæne indbefatter standardstraffen på en ekstra kamp, fordi det var hans anden udvisning i Premier League i sæsonen.
Brasilianeren gik nemlig også langt over stregen, da han i en kamp mod Chelsea i december hidsede sig gevaldigt op under et større skænderi mellem de to hold og tog kvælertag på Chelsea-spilleren Cesc Fàbregas, hvorefter han skubbende spanieren væk fra banen og ud over reklamebanderne.
Fernandinho har indtil videre modtaget tre røde og fire gule kort i indeværende sæson i alle turneringer.
TV: Blodrød uge i Europa: Hvilken svinestreg er den værste?
Læs mere om Manchester City her:
Se også: City-stjerne får hård straf for voldsom tackling
Se også: Se det her: Topkamp slutter med dobbelt rødt og uhyggelige scener
Se også: Guardiola nærmer sig trænerkarrierens afslutning
Se også: Guardiola efter nederlag: Hård kamp om plads i top-fire
Se også: City fældet af drømmemål: Liverpool ønsker godt nytår med dette brag
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.