Stribevis af stjerner sygemeldt i kinesisk mareridt

Arsenal-spillerne Olivier Giroud, Per Mertesacker, Theo Walcott, Aaron Ramsey og Sead Kolasinac er alle syge

Selv om Arsenal onsdag aften formåede at besejre Bayern München efter straffesparkskonkurrence, så kører alt ikke helt efter planen i den engelske klub.

Flere af Arsenal-spillerne er således blevet ramt af sygdom i forbindelse med holdets træningstur, der først gik til Australien og senest Kina.

Den tyske forsvarsspiller Per Mertesacker og den franske angriber Olivier Giroud blev begge droppet kort før kampen mod Bayern München. Ifølge nyhedsbureauet AFP var de begge ramt af madforgiftning.

60170422.jpg
Også Theo Walcott, Aaron Ramsey og nyindkøbet Sead Kolasinac var angiveligt ramt af sygdom i heden i Kina.

Det varme vejr ved den kinesiske træningsturnering står i kontrast til forholdene i Australien, hvor Arsenal-spillerne var i aktion i sidste uge.

Og Arsenal-manager Arsène Wenger erkender, at der er udfordringer kædet sammen med de mange rejsekilometer.

- Det var lidt et chok at komme hertil fra Australien, hvor det til tider var rigtig koldt. Det er bestemt ikke den optimale fysiske forberedelse. Men der er også nogle fordele, siger Arsène Wenger.

- Vi kan møde fans over hele verden. Det ryster også holdet sammen, fordi vi bor sammen i to uger - på den måde kan det være positivt. Men det endelige svar får vi, når Premier League begynder, lyder det.

Arsenal sparker gang i sin Premier League-sæson 11. august, når Kasper Schmeichel og resten af Leicester-mandskabet kommer på besøg.

Inden da gælder det Community Shield-opgøret mod Chelsea 6. august.

Forundret eller nonchalant? Arsenal-stjerne laver tilfældig assist:

Guardiola om ombejlet City-stjerne: Han bliver her!

Officielt: Szczesny skifter til Juventus 

Premier League: Hvem står bedst inden næste sæson

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.