Super-bi-league hadegave

Engelsk virksomhed sætter 70.000 klubtrøjer med logo fra Super League til salg for 17 kroner stykket

Var det noget med en hadegave til en ven, der er fan af en storklub? Foto: wholesaleclearence.uk
Var det noget med en hadegave til en ven, der er fan af en storklub? Foto: wholesaleclearence.uk
Følg Fodbold
Følg Premier League

Har du en bekendt, der er fan af en engelsk storklub, og som du gerne vil drille?

Så kan du gøre det på særdeles bi-league vis netop nu.

For bare to pund, svarende til 17 kroner, kan du nemlig erhverve en lille hadegave og overraske ham eller hende ved lejlighed.

Det kræver bare, at vedkommende er tilhænger af enten Manchester City, Manchester United, Arsenal, Chelsea, Tottenham eller Liverpool.

Sportschef Allan Olsen forklarer den grundlæggende konflikt i Super League, hvordan klubberne kunne jokke så eklatant i spinaten, og hvordan de kunne vende på en tallerken.

Den britiske virksomhed Wholesale Clearance har således overtaget 72.000 fodboldtrøjer fra organisationen bag de klubber, der ville danne en ny europæisk Super League. Et projekt, der som bekendt blev skudt ned efter få døgn.

Men trøjerne var sat i produktion, og nu er de altså i den grad kommet på udsalg. Med et prisafslag på hele 93 procent.

City-fan? Så er her måske et godt tilbud til dig. Foto: wholesaleclearence.uk
City-fan? Så er her måske et godt tilbud til dig. Foto: wholesaleclearence.uk

Bærer du trøjen med dit klubs navn på brystet, vil du samtidig have budskabet ’NEW ERA’ på maven og ’Super League printet’ på både bryst og ryg.

Wholesale Clearence tager humoren til hjælp i bestræbelserne på at lange tekstilerne over disken.

’Det kan også være en gave til en af dine venner, der støtter en af topklubberne. Eller du kan brænde den straks efter modtagelsen’, foreslås det.

De engelske topklubber fik fansenes store utilfredshed at føle - her demonstration mod Manchester Uniteds ejere.

Man minder om, at trøjen kan markere en ’tidskapsel fra de værste 48 timer for enhver fodboldfan’, ligesom en køber kan blive mindet om, ’hvor forfærdelige klubejerne er’.

Trøjerne er endnu ikke landet hos udbyderen, skriver man, så du må vente nogle dage på at købe.

Hvis der da ikke - som med den hedengangne Super League - er tale om en dårlig joke. Rller et regulært pr-stunt.

TV-fodbold uden VAR? Se masser af 2. divisionskampe live i Ekstra Bladet+

Mere fra Ekstra Bladet+

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind