Superligaens rekord-salg: Her er hans kæmpe-løn

Alexander Sørloth er tilfreds med sine agenters arbejde, der gør ham økonomisk uafhængig

FCM-rekordsalget Alexander Sørloth scorer en ganske lækker løn i Crystal Palace. Foto: Crystal Paalce
FCM-rekordsalget Alexander Sørloth scorer en ganske lækker løn i Crystal Palace. Foto: Crystal Paalce

Da 22-årige Alexander Sørloth på transfervinduets sidste aften skiftede fra FC Midtjylland til Crystal Palace, så var det ikke kun den danske klub, der scorede kassen.

Også Sørloth selv tjener godt. Det skriver den norske avis VG, der har mødt Sørloth på første dag i den engelske klub.

- Sørloths personlige aftale skal give ham over 20 millioner norske kroner (15,5 millioner danske kroner) om året og indeholder blandt andet flere præstationsbaserede bonusser, skriver avisen.

Det er Sørloths agenter Mike Kjølø og Morten Wivestad, der har forhandlet kontrakten hjem, men de ønsker ikke at kommentere lønnens størrelse, men griner dog, da de bliver spurgt, om Sørloth er sikret økonomisk for resten af livet.

- Alt er ekstremt meget større i Premier League, og specielt når du laver et skifte på deadline day. Du kan sige, at aftalen ville være god uanset hvad, men vi måtte hele tiden forsøge at optimere den, for det har du ikke muligheden for dagen efter, siger Wivestad til VG.

Se også: Årets Superliga-indkøb: Ja, han kommer fra Norge!

Se også: FCM-omklædningsrum plyndret på Amager: Det var rent kaos

FCM-rekordsalget Alexander Sørloth scorer en ganske lækker løn i Crystal Palace. Foto: Crystal Paalce
FCM-rekordsalget Alexander Sørloth scorer en ganske lækker løn i Crystal Palace. Foto: Crystal Paalce

Se også: Udspark går helt galt: Se absurd scene i Superligaen

Sport og Spil Superligaens åbenbaring helt privat: Kæresten, fodboldfaren og skøjtehemmeligheden

Sørloth selv er glad for sin kontrakt på fire og et halvt år og angiveligt mere end 300.000 kroner om ugen, selvom det er en del mindre end angrebskollegaen Christian Bentekes, der menes at have en ugeløn på lige over millionen og tjener 53 millioner kroner om året.

- Jeg har fået en personlig aftale, som jeg er strålende tilfreds med. Mine agenter har gjort et rigtig godt job. Jeg kan virkelig sænke skuldrene og bare tænke på at arbejde hårdt. Det er dejligt, siger Sørloth til avisen.

Selvom Crystal Palace betaler kassen for nordmanden - i første omgang 75 millioner med mulighed for, at det bliver 135 millioner kroner - så tynger det ikke Sørloth.

- Det eneste, prislappen gør ved mig, er, at den opbygger min selvtillid, siger Sørloth, der kun er 22 år, men føler sig som ældre, fordi han allerede har oplevet meget i mange klubber.

Sport og Spil Overscoringer og kæmpehandler: Her er Superligaens 13 bedste nyindkøb

Alexander Sørloth ved sin sidste træning i FCM - det var i Doha. Foto: Tariq Mikkel Khan
Alexander Sørloth ved sin sidste træning i FCM - det var i Doha. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Nu glæder han sig til sin første træning.

- Jeg skal vise, at det ikke er tilfældigt, at jeg er blevet hentet hertil. Jeg skal prøve at ramme niveauet så hurtigt som muligt. Jeg kommer til bedre hold med bedre medspillere, og det kommer til at løfte mig, siger Sørloth.

I Norge jubler de over Sørloths skifte, og Kenneth Fredheim der er ekspertkommentator på norsk Eurosport er en af dem, der glæder sig.

- Det er super-vigtigt for norsk fodbold. Nu er vi blevet vant til, at nordmænd skifter til Belgien, Holland eller den tyske 2. Bundesliga, men nu henter en relativt etableret PRemier League-klub en ung norsk spiller. Vi har skreget og klaget over mangel på angribere i norsk fodbold, siden John Carew stoppede, men dette viser, at der sker noget. Det er meget spændende, siger han til VG.

Se også: Selvsikker Superliga-spiller: Her er jeg bedre end Cristiano Ronaldo

Husker I det allerførste danske interview med Alexander Sørloth fra 1. juni 2017?

FC Midtjylland - 4. sep. 2017 - kl. 12:00 Se målet: 13-årig dansker snyder syv Barcelona-spillere

VGs egen fodboldjournalist Trond Johannessen har skrevet en klumme om skiftet, hvor overskriften hedder 'Tidernes vildeste norske skifte'.

- Det fremstår som den mest ekstreme overgangssum i norsk fodboldhistorie, men bør vi lade os chokere af, hvad Crystal Palace betaler for Alexander Sørloth?, skriver klummeskribenten.

- Dette er altså en 22-årig, som ikke helt slog til i Groningen, og som har scoret et mål i 12 landskampe. Men Alexander Sørloth har været meget god i sin korte tid i Midtjylland, og det var nok for Palace-manager Roy Hodgson, og så drejede det sig aldrig om pengene, lyder det.

Klummeskribenten slutter i øvrigt med at relatere til en anden spiller med relevans i Danmark.

- Christian Eriksen scorede det første mål efter 10 sekunder, styrede resten af kampen med et touch hist og her, stressede aldrig, blev aldrig generet og lavede hele tiden noget smart. Han så ud som en milliard. Eller måske to, skriver han.

Prisudviklingen i engelsk fodbold er for alvor gået amok.

Se også: Komisk brøler: FCM præsenterer forkert spiller

Se også: Surrealistisk sæson: 'Aldrig så ekstremt i FCK før'

55 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere