Sviner United-stjerne: 'Aldrig hørt så meget lort'

Bruno Fernandes svines til ovenpå sit brændte straffespark mod Aston Villa.

Bruno Fernandes kostede Manchester United et point, da han lørdag brændte et straffespark i opgøret, som Aston Villa endte med at vinde 1-0.

Det fik efterfølgende portugiseren til at undskylde på sociale medier, og han skrev, at 'ingen er mere frustreret og skuffet end mig.'

Men undskyldningen er blevet kritiseret af Gary Neville, og nu følger den tidligere skotske landsholdsspiller Ally McCoist trop. Det gør han over for talkSPORT.

- Jeg har aldrig hørt så meget nonsens i hele mit liv. Du skal undskylde, hvis du mistimer en tackling og skader nogen uden at gøre det med vilje. Så kan jeg forstå det. Men kom nu, det er noget værre lort.

- Og det kommer ikke engang fra ham. Det er PR-folkene.. Gary Neville har 110 procent ret. Jeg har aldrig hørt så meget sludder i hele mit liv.

- Fansene ønsker ikke at se det. Jeg kan sige jer, at fansene ikke ønsker at se det. De ved, at Fernandes ikke brændte det med vilje. Så kom nu lige, gutter. Voks op. Det andet er patetisk.

Bruno Fernandes og Manchester United spiller onsdag aften hjemme mod Villarreal i Champions League.

Kæmpe chok

Ekspertens råd: Ronaldo er min anfører