Swanseas giga-scoop: Henter gratis Ayew

Swansea har sikret sig André Ayew, der skifter på en fri transfer fra Marseille

Ghanesiske André Ayew står for en af sommerens mest interessante klubskifter, da han skifter Marseille ud med Swansea. (Foto: AP/Claude Paris)
Ghanesiske André Ayew står for en af sommerens mest interessante klubskifter, da han skifter Marseille ud med Swansea. (Foto: AP/Claude Paris)

Swansea har onsdag leveret deres bud til sommerens bedste handel i engelsk fodbold.

Den walisiske klub har sikret sig André Ayew, der kommer til klubben fra franske Marseille, og Swansea betaler ikke en krone for den ghanesiske angriber.

Se også: Tidligere landstræner bliver ny Newcastle-manager

Hans kontrakt med Marseille står til at udløbe ved udgangen af denne måned, og dermed slipper svanerne for at betale en overgangssum.

- Det projekt, klubben har for fremtiden, er meget spændende, og da jeg snakkede med formanden og med manageren, følte jeg, at det her er det rigtige sted for mig.

- Jeg vil gerne spille i Premier League og vokse som spiller, og jeg føler, at Swansea er den rigtige løsning for mig på alle fronter, siger André Ayew til klubbens hjemmeside.

Se også: Bekræfter kontakt: Er han Premier Leagues nye giga-stjerne?

25-årige Andre Ayew har underskrevet en fireårig kontrakt med Swansea. Han scorede ti mål i den franske liga i den forgangne sæson.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere