Syg fan kollapser på tribunen - City-stjerne redder ham

Sergio Agüero er blevet hyldet stort, efter han stoppede spillet i weekendens opgør mellem City og Everton, da en tilskuer fik et epileptisk anfald

Manchester City hentede alle tre point søndag eftermiddag i Liverpool, da de slog Everton med 2-0.

Kampen bød på mange højdepunkter, hvor Aleksandar Kolarov og Samir Nasri stod for opgørets scoringer. Gæsternes helt store stjerne Sergio Agüero formåede ikke at komme på scoringstavlen, men han gjorde sig dog alligevel flot bemærket.

Efter få minutters spil stod argentineren klar i Everton-feltet ved et City-hjørnespark, men pludselig begyndte den lille angriber at vifte med armene i retning mod sin holdkammerat for at stoppe hjørnesparket.

Harald Nielsen kunne have ført Danmark til VM-succes i 1966 - af nutidens spillere minder han om Sergio Agüero (Foto: Camilla Stephan) Landsholdsfodbold - 13. aug. 2015 - kl. 13:22 Harald var datidens Agüero: Danmark kunne have vundet VM

Agüero havde nemlig spottet en Everton-tilskuer på tribunen, der pludselig var faldet omkuld og havde brug for lægehjælp. City-stjernen fik hjælp af Everton-backen Seamus Coleman til at gøre den medicinske stab opmærksomme på situationen, og hjælpen kom da også omgående.

Agüero blev hyldet i stor stil på de sociale medier for sin heltemodige præstation, men angriberen mente nu, at han blot gjorde, hvad alle andre ville have gjort.

- Jeg var bekymret, men jeg fandt ud af, at han fik hjælp i tide og har det godt. Jeg ønsker ham det bedste, skriver Agüero på sin twitter-profil.

Det viste sig, at tilskueren havde fået et epileptisk anfald, og heldigvis skete der ikke noget med manden, eftersom lægehjælpen kom hurtigt.

Se også: Suveræne Manchester City til tops

Everton-supporterens søn lovpriste da også Sergio Agüero for sin aktion, og City-fansene fik også et par pæne ord med på vejen.

- Min far er hjemme igen og har det fint. Jeg vil takke, ikke kun Everton-fanesne, men Aguero og City-supporterne. De stod alle og klappede af ham, da han blev båret ud. Det betød rigtig meget. Tak til City-fansene og stort tak til Aguero, for det han gjorde. Min far er forhåbentlig på plads igen til næste kamp, sagde sønnen John til TALKsport.

Se den omtalte episode i videoen her:

20 kommentarer
Vis kommentarer