Tæt på kæmpe skifte

En forstærkning er på vej til Jürgen Klopps mandskab

Ibrahima Konate meldes tæt på Liverpool. Foto: Ritzau Scanpix
Ibrahima Konate meldes tæt på Liverpool. Foto: Ritzau Scanpix

Liverpool er efter sigende tæt på at forstærke klubbens forsvar.

Ifølge den normalt velinformerede journalist Fabrizio Romano ventes de forsvarende engelske mestre nemlig at hente franske Ibrahima Konate fra RB Leipzig på en femårig aftale denne sommer.

Jürgen Klopp har angiveligt været vild med den 21-årige franskmand i et stykke tid, og nu er klubben klar til at betale spillerens frikøbsklausul, som lyder på knap 300 millioner kroner.

Tidligere i marts kunne det franske medie RMC Sport også skrive om Liverpools interesse, og dengang forlød det, at Ibrahima Konate endda havde gennemgået medicinske undersøgelser forud for et skifte til Liverpool.

Liverpool har i denne sæson døjet med skader i forsvaret, hvor blandt andre Virgil van Dijk har været skadet.

Liverpool er en af klubberne, der var involveret i Super League-projektet, der har stjålet overskrifterne i denne uge. Få hele forklaringen om projektet, og hvad der nu skal ske, lige her.

TV-fodbold uden VAR? Se masser af 2. divisionskampe live i Ekstra Bladet+