Tæt på tårer: 'Jeg kunne se, at hans fod ikke sad rigtigt'

Liverpool-manager Jürgen Klopp var meget påvirket af Harvey Elliotts frygtelige uheld i søndagens kamp mod Leeds

Liverpool-manager Jürgen Klopp var synligt berørt over Harvey Elliotts skrækskade.

Den 18-årige Liverpool-spiller kom slemt til skade med sin venstre ankel i søndagens kamp mod Leeds, og en lang pause venter stortalentet.

Han blev nedlagt af Pascal Struijk, og hans venstre fod strittede i en den helt forkerte retning efter mødet med hollænderen.

Uheldet skete lige ud for de to trænerbænke, så Klopp kunne straks se, at den var helt gal.

- Det er en grim skade. Ja, jeg så situationen og så straks konsekvensen … jeg kunne se, at hans fod ikke sad rigtigt.

- Derfor var vi alle chokerede, sagde en følelsesladet Jürgen Klopp til Sky Sports efter 3-0-sejren.

Liverpools Harvey Elliott ramt af skrækskade

Leeds' Pascal Struijk blev udvist for sin koldsede tackling på Harvey Elliott. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Foto: Oli Scarf/AFP/Rtizau Scanpix
Liverpools stjerneskud måtte omgående have behandling efterfølgende og blev hurtigt tilset. Foto: Peter Powell/Rtizau Scanpix
Foto: Peter Powell/Ritzau Scanpix
Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Powell/Ritzau Scanpix
Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Foto fra Harvey Elliotts Instagram

Liverpool-manageren måtte trække vejret dybt et par gange under interviewet.

Han kæmpede med følelserne og havde åbenlyst ondt af Harvey Elliott.

- Ønsker jeg, at en ung dreng prøver dette så tidligt i karrieren? Nej! Men nu er det tilfældet. Vi må være der for ham, og vi vil være der for ham.

- Han er en fremragende spiller, og vi må vente på ham.

Ifølge Klopp var Elliotts ankel ude af led, men det lykkedes hurtigt Liverpools sundhedssektor at få sat den på plads igen.

Harvey Elliott kunne vinke ud mod publikum, da han blev båret fra banen, og kort efter takkede han på Instagram for alle de beskeder, han allerede havde fået.

Det glædede Jürgen Klopp:

- Det er en af de få Instagram-opslag, som jeg elsker.

- For hvis han allerede kan sende den besked, viser det, at han ikke har så mange smerter mere. Det er er godt nyt.

Allerede søndag aften kunne Harvey Elliott forlade hospitalet, men det er endnu uvist, hvor lang en pause han har udsigt til.

Ifølge The Athletic skal Liverpool-teenageren formentlig opereres tirsdag.